NEWS er med fra start til slut, når Venstre får ny formand og næstformand

Fra bagsædet til førersædet... Jakob Ellemann-Jensen (med ryggen mod kørselsretningen), Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen ankommer til pressemøde i forbindelse med Venstres sommergruppemøde på Kragerup Gods fredag 9. august 2019. Lørdag 21. september vælger Venstre ny formand på partiets ekstraordinære landsmøde i Herning. (Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix / TV 2)

Fra bagsædet til førersædet... Jakob Ellemann-Jensen (med ryggen mod kørselsretningen), Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen ankommer til pressemøde i forbindelse med Venstres sommergruppemøde på Kragerup Gods fredag 9. august 2019. Lørdag 21. september vælger Venstre ny formand på partiets ekstraordinære landsmøde i Herning. (Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix / TV 2)

19. september 2019;
Af: Michael Hansen, TV 2 Kommunikation

Efter flere uger med krise i Venstre vælger partiet lørdag 21. september ny formand og næstformand.

En ualmindeligt turbulent periode i Venstre og i dansk politik finder sin afslutning – helt eller delvis – når partiet Venstre lørdag 21. september vælger ny formand og næstformand ved et ekstraordinært landsmøde i Herning. Et landsmøde, som reelt kun har disse punkter på dagsordenen, og som ikke får deltagelse af den afgåede formand, Lars Løkke Rasmussen.

TV 2 NEWS er med fra morgenens start på det ekstraordinære landsmøde, indtil afgørelsen af de to valg forventes afgjort ved 13-tiden. TV 2 NEWS sender således også, når formandskandidaten Jakob Ellemann-Jensen og de to næstformandskandidater Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby taler til de delegerede på landsmødet.

Troels Mylenberg er vært i TV 2 NEWS' fremskudte studie i Herning. (Foto: Claus Troelsgaard / TV 2)

Fremskudt studie i Herning
TV 2 etablerer et fremskudt studie i Herning med Troels Mylenberg som vært, og han og TV 2s udsendte reportere får mange interviewgæster i løbet af dagen, herunder kandidaterne selv, en række andre politikere samt kommentatorer og analytikere.

- Krisen i Venstre har været dækket intensivt på TV 2s kanaler siden begyndelsen af august, og vores seere og brugere har fulgt med i stort antal. Senest så omkring trekvart million danskere med på TV 2 og TV 2 NEWS, da Lars Løkke Rasmussen søndag aften gav sit første live-interview efter at have trukket sig som partiets formand. Den tætte dækning fortsætter lørdag, hvor det også vil blive debatteret – både hos Venstre selv og blandt alle politisk interesserede – om roen i partiet vil blive genoprettet, når valget af formand og næstformand er afgjort, siger politisk udviklingschef, Ulla Østergaard, TV 2 NEWS.

TV 2 NEWS’ udsendelser fra Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning begynder lørdag klokken 9.10.

Læs mere her.

Billede {0} af {1}