Nævn: TV 2 opfylder sin public service-forpligtelse

04. juli 2014;
Af: TV 2 Kommunikation

Radio- og tv-nævnet glæder sig bl.a. over flere dansksprogede programmer, flere timers nyhedsudsendelser og flere tekstede timer på TV 2 i 2013.

I TV 2s public service-redegørelse gør TV 2 bl.a. rede for antallet af placeringen af nyhedsudsendelser på kanalen. Billedet er fra april 2013, hvor TV 2 tog sit nye HD-nyhedsstudie på Kvægtorvet i brug. (Arkivfoto: Miklos Szabo / TV 2)

TV 2 opfyldte i 2013 de public service-krav, kanalen skal leve op til. Det konkluderer Radio- og tv-nævnet i sin udtalelse om TV 2s public service-redegørelse 2013.

Nævnet konstaterer, at TV 2 i sin public service-redegørelse har redegjort for de krævede punkter samt for en række af de øvrige forpligtelser, der ikke er et krav om at redegøre for – og skriver:

”Radio- og tv-nævnet finder, at redegørelsen giver et tilfredsstillende og retvisende billede af TV 2s programudbud og danskernes brug heraf i 2013.”

TV 2s public service-forpligtelse omhandler bl.a. nyheder, dansk dramatik, tekstning af danske programmer (herunder tekstning af direkte udsendelser), dialog med lytter- og seerorganisationer og en samlet filmstøtte-forpligtelse på 240 millioner kroner over perioden 2011-2014.

Positive tendenser
Nævnet fremhæver en række positive tendenser i TV 2s programvirksomhed i 2013.

Det gælder bl.a., at antallet og andelen af dansksprogede programmer på TV 2 er vokset og ligger på et rekordhøjt niveau, at antallet af nyhedsudsendelser på døgnbasis også er det hidtil højeste, at andelen af europæiske programmer er den højeste i mange år, og at antallet af tekstede timer – til glæde for bl.a. døve og hørehæmmede – er vokset markant og i 2013 er højere end nogensinde tidligere.

Læs mere om TV 2s programflade i 2013 her, her og her - og se selve TV 2s public service-redegørelse her.

Læs hele Radio- og tv-nævnets udtalelse her.

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}