MTV-shows på TV 2 og Zulu

22. november 2007;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 og TV 2 Zulu sender snart "MTV Movie Awards 2007" og "MTV Europe Music Awards 2007".

Nelly Furtado ved uddelingen af MTVs europæiske musikpriser i München.

Allerede på søndag, 25. november klokken 22.45, kan seerne på TV 2 Zulu få en indsprøjtning glamour og stjernestøv. Her vises nemlig den stjernespækkede prisuddeling "MTV Movie Awards 2007" fra Universal City.

"Det Bedste Kys", "Den Bedste Skurk", "Det Bedste Slagsmål" og "Den Bedste Sommerfilm, Du Endnu Ikke Har Set" er blot nogle af de utraditionelle kategorier, der skal uddeles priser i, når de største skuespillere fra det store lærred mødes til fest i Universal City.

Sarah Silverman er vært, og blandt de mange store navne er Jack Nicholson, Johnny Depp, Caeron Diaz, Jessica Biel, Robin Williams, Bruce Willis, Jessica Alba, Samuel L. Jackson, John Travolta og Zac Efron. Rihanna sørger en del af den musikalske underholdning med megahittet "Umbrella", og Paris Hilton og Victoria Beckham kaster glans over arrangementet med deres blotte tilstedeværelse.

Fredag 30. november er der endnu mere stjernestøv at hente, når TV 2 fra klokken 22.25 sender "MTV Europe Music Awards 2007" fra München.

Olympiahalle er spækket med megastjerner og 6.000 begejstrede tilskuere, når MTV for 13. gang uddeler de europæiske musikpriser. Rapperen Snoop Dogg er vært, og blandt de mange celebre navne på scenen er Avril Lavigne, Linkin Park, Rihanna, Amy Winehouse, Justin Timberlake og Nelly Furtado.

Showet er optaget den 2. november, så det er ingen hemmelighed, at der også er hæder og ære til danske Nephew, der modtog prisen "Best Danish Act".

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}