Midlertidige forstyrrelser af tv-signalerne

31. august 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

I de kommende uger kan signalerne fra TV 2, DR1 og DR2 blive påvirket af senderombygninger frem til slutningen af det analoge sendenet 31. oktober 2009.

I forbindelse med forbe-redelserne til den totale digitalisering af tv-signa-lerne pr. 31. oktober, vil nogle landsdele i de kommende uger opleve midlertidige signalfor-styrrelser, f.eks. "sort skærm" om dagen eller natten i de næste måneder.

• I oktober 2009 arbejdes der på sendemasterne i Thisted (perioder med nedsat nedsat sendestyrke og helt slukket for signalerne hele døgnet i perioden 12.-16. oktober samt en del af dagen 17. oktober) og Århus (perioder med nedsat sendestyrke).

TV 2, DR1 og DR2 bliver berørt forskelligt
Arbejdet på sendemasterne forstyrrer tv-signalerne på de store danske tv-kanaler på forskellig måde:

• TV 2: Arbejdet forstyrrer både det analoge og det digitale tv-signal til antenner.
• DR1: Arbejdet forstyrrer kun det digitale tv-signal til antenner. Seere, der stadig modtager det gamle, analoge tv-signal bliver ikke berørt.
• DR2: Arbejdet forstyrrer både det analoge og det digitale tv-signal til antenner.

Arbejdet på sendemasterne berører ikke de seere, som modtager tv-signalet via kabel eller parabol. De kan blive ved med at se tv uden forstyrrelser.

Læs mere
Du kan få mere at vide hos DR og TV 2. Her kan du se, hvilke landsdele og kommuner der bliver berørt af arbejdet, og hvornår der er slukket for tv-signalet i de forskellige kommuner:

• www.digi-tv.dk
• www.omtv2.tv2.dk

Arbejdet på sendemasterne kan blive udskudt, hvis vejret er dårligt.

Du kan læse mere om slukningen af det analoge sendenet her:

• www.detnyetv-signal.dk

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}