Lummer Jul på Zulu

27. november 2007;
Af: TV 2 Kommunikation

Sexede film, frække dokumentarprogrammer og penisartisternes lumre live-show på Zulu i december – samt frække kravlenisser og lummert julespil på det nye zulu.dk.

Læs flere nyheder

Ingen "Lummer Jul" uden lingerie-firmaet Victorias Secrets attraktive juleshow.

Læg uldsokker og mormors strikkede halstørklæde væk – eller tag det på og smid resten af tøjet, for nu bliver det endnu engang rigtig lummert på TV 2 Zulu og på zulu.dk.

Hver dag i december byder den lille frække kanal på lummer julestemning med masser af film med storbarmede babes, gode dokumentarprogrammer om frække emner og selvhjælpsprogramserien "Sexpatruljen", der giver gode råd til livet i dobbeltsengen – med kamera på.

Men det er ikke kun på tv-skærmen, at julen på Zulu bliver lummer. Fra 1. december kan man på det nye zulu.dk komme i julehumør med frække kravlenisser lige til at printe ud og et lummert spil, der kort fortalt går ud på, at du skal følge den lækre nissepiges "Trail of love" ved at samle hjerter og blondetrusser på din vej mod hendes lejlighed.

Zulu lægger hårdt ud med "Lummer Jul" på skærmen fra søndag 2. december, hvor vi viser en række slibrige Hollywood-programmer – og stort set hver aften fra 3. december og indtil jul vises hormonfyldte, sexede film. Glæd dig også til de populære og prisvindende "Penisartister", "Sextips for piger og drenge", "Gok amok" og selvfølgelig "Victorias Secret Fashion Show 2007", hvor det verdensberømte lingerie-firma Victorias Secret for 7. gang tv-transmitterer sit attraktive juleshow.

Se hele Zulus tv-program for december på det nye zulu.dk og pynt op på kontoret med Zulus lumre kravlenisser, som du kan printe ud her.

Billede {0} af {1}