”Klamphuggerne” har succes i Sverige og Norge

05. maj 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2s faktasucces er solgt til Skandinavien, og der er også solgt optioner til USA, Frankrig, Spanien og Finland.

”Klamphuggerne” blev det mest sete nye faktaprogram i Danmark i 2008. Foto: TV 2.

”Klamphuggerne”, hvor Michèle Bellaiche jagter dårlige håndværkere, blev først gang sendt på TV 2 i efteråret 2008 og blev siden årets mest sete nye faktaprogram i Danmark.

Nu er succesen eksporteret til udlandet. Formatet er foreløbig solgt og i produktion i Norge og Sverige under navnet ”Bygg og Bedrag” på TV3 Norge og ”Fuskbyggarna” på TV 4 Sverige, der havde rekordhøje seertal i 1. sæson. Begge steder produceres programmet af Nordisk Film TV.

Derudover er der solgt optioner til både USA, Frankrig, Spanien og Finland.

- Det er en stor tilfredsstillelse at følge et tv-format fra idéplan videre til udarbejdelse af danske episoder og herfra - qua de gode danske ratings - se formatet have succes i resten af Skandinavien, siger Karoline Spodsberg fra Nordisk Film TV, der står for produktionen af ”Klamphuggerne”.

Indretning blandet med klassisk journalistik
Programmet har opnået stærke seertal i alle tre skandinaviske lande, og både Norge og Sverige er på vej med 2. sæson.

- Formatet står endnu stærkere, jo flere lokalproduktioner vi kan dokumentere, og det viser, at TV 2 så rigtigt, da man i sin tid valgte at sende ”Klamphuggerne”. En moderne tilgang til en genre, hvor indretning blandes med klassisk journalistisk og derved skabes et seværdigt hybridformat med masser af kant, siger Karoline Spodsberg.

Læs mere om ”Klamphuggerne” her.

”Fuskbyggarna” på TV 4 Sverige havde rekordhøje seertal i 1. sæson.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}