Imponerende prishøst til TV 2

19. august 2011;
Af: TV 2 Kommunikation

13 priser til TV 2-kanalerne. Især på nyheds-, dokumentar- og sportsområdet var TV 2 dominerende ved uddelingen af TvPrisen.

TV 2|YHEDERNEs afsløring af svindel i hjemmeplejen fik TvPrisen som årets bedste nyhedshistorie.


TV 2 blev aftenens vinder, da TvPrisen 2011 fredag 19. august blev uddelt som afslutning på den store TvFestival 2011. TV 2 fik 11 priser, og TV 2 NEWS og TV 2 Zulu fik én pris hver. DR1fik otte priser, mens der var fire priser til DR2 og én til TV3.

TV 2s programdirektør, Palle Strøm.

- På sådan en aften er jeg virkelig stolt over at være TV 2’er. Vi tangerer sidste års rekordhøst, og det tillader jeg mig at tage som et tegn på, at den kvalitet, vi gerne vil have på TV 2, igen er slået igennem. Og så hæfter jeg mig ved, at vi bliver belønnet for flere af de fakta- og underholdningsprogrammer, der har været med til at forny TV 2, siger TV 2s programdirektør, Palle Strøm.

Især på nyheds-, dokumentar- og sportsområdet var TV 2 dominerende ved prisuddelingen, idet fem ud af seks priser i disse kategorier tilfaldt TV 2. ”Armadillo” fik prisen for bedste dokumentar, ”Opera-tion X” blev kåret til bedste faktaprogram, og TV 2|SPORTENs dækning af VM-finalen i herrehåndbold fik prisen for bedste sportsprogram.

Desuden fik TV 2 prisen for bedste nyhedshistorie (afsløringen af svindel i hjemmeplejen) og for bedste nyheds-event-live-dækning (anholdelsen af Lors Doukaev).

- Jeg er virkelig glad for denne anerkendelse. Uanset om vi laver afslørende journalistik om svindel i hjemmeplejen, om vi live-dækker på TV 2 NEWS, eller om vi begejstret dækker en VM-finale i håndbold, så gør vi alt, hvad vi kan, for at give det allerbedste til seerne. Og derfor er det selvfølgelig dejligt også at blive belønnet af fagfolk, siger TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby.

TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby.

Af øvrige priser til TV 2 kan nævnes, at ”BS og Basserne” blev bedste realityserie, ”Dagens mand” fik prisen for bedste tv-underholdning, Bubber blev kåret til årets mandlige tv-vært i forbindelse med programserien ”Danmark ifølge Bubber”, og skuespilleren Andreas Bo fik prisen som bedste mandlige tv-skuespiller i comedyshowet ”Live fra Bremen”.

TV 2 Zulu fik prisen for bedste tv-trailer for traileren ”Pumpet påske på Zulu”, mens fotograf Eric Kress og ”Den som dræber” blev belønnet for bedste foto - tv-drama/comedy. Her-udover var der priser til fotograf Lars Skree og klipper Per K. Kirkegaard for henholdsvis fotografering og klipning af den mange gange pris-belønnede dokumentar ”Armadillo”.

Samlet set var det TV 2-dokumentaren ”Armadillo” og DR1-dramaserien ”Borgen”, der fik flest priser – nemlig tre priser til hver.

Listen over alle prisvindere samt begrundelserne for priserne kan ses her.

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}