Fem skarpe spørgsmål til faktachefen i TV 2s programafdeling om etikken i dokumentarserien "Ultimatum".

Faktachefen i TV 2s programafdeling, Sune Roland Jensen.

Torsdag 8. april sender TV 2 det første af to nye afsnit i dokumentarserien ”Ultimatum”, hvor man følger en misbruger og de pårørende i en periode, og hvor misbrugeren ender med at blive stillet over for et valg:

Vil du gå i behandling og fortsætte med at se familien? Eller vil du fortsætte misbruget og og langsomt miste kontakten til familien?

Men hvorfor laver TV 2 overhovedet den slags nærgående programmer? Faktachefen i TV 2s programafdeling, Sune Roland Jensen, svarer her på fem spørgsmål om etikken i programmer som "Ultimatum".

"Ultimatum" 8. april: Fra venstre er det Jane, Tine, Helle (der bliver mødt af familiens ultimatum), Lene (Helles søster) og Morten. (Foto: Koncern / TV 2)

Hvorfor udstiller TV 2 en misbruger og dennes familie i ”Ultimatum”?

Faktachef Sune Roland Jensen: Når TV 2 sender et afsnit af ”Ultimatum”, er det i alle tilfælde med baggrund i, at familien til en misbruger har henvendt sig til os, fordi familien tidligere uden held har forsøgt at få misbruget stoppet.

Familien er fra starten klar over, at udsendelsen munder ud i, at misbrugeren stilles over for et ultimatum: "Gå i behandling og få et normalt forhold til os! Ellers vil vi langsomt skære forbindelsen til dig." Og det ser familiemedlemmerne som deres sidste udvej.
 
Misbrugeren har sagt ”ja” til at medvirke i en dokumentar om misbrug – typisk fordi de godt ved, at problematikken er vigtig, og fordi de gerne vil være med til at øge kendskabet til de problemer, som et misbrug medfører. Men misbrugeren ved ikke, at han/hun bliver stillet over for et ultimatum.
 
Derfor har TV 2 et stort etisk ansvar i disse programmer. Det er vi os meget bevidst, og derfor udstiller vi ikke medvirkende. Vi beskriver virkeligheden, som den er hos misbrugeren og i de medvirkende familier – og som den er i masser af danske familier. 
 

"Ultimatum" 15. april: Jonas er 22 år og stofmisbruger. (Foto: Koncern / TV 2)

Men hvorfor skal vi tærske rundt i misbrugernes elendige liv?

Sune Roland Jensen: Der er ikke tale om, at vi har ensidigt fokus på det, du kalder ”misbrugernes elendige liv”. Vi ser faktisk relativt få klip med drikkeri og indtagelse af stoffer i programmerne, men vi er nødt til at vise noget af misbrugerens liv, for at programmet er troværdigt, og for at vise, hvor ubehageligt livet som misbruger er. Det er misbrugerens liv og virkelighed, det handler om, og for at forstå dette liv er vi nødt til at vise det.
 
Herudover ser og hører seerne pårørende, der flere gange fortæller, hvor slemt misbrugeren har det, og hvordan et misbrug påvirker familiens liv og misbrugerens eget liv ekstremt negativt. Det er nok i virkeligheden disse beretninger, der påvirker os mest, fordi vi dermed selv kan sætte os ind i, hvordan det ville være, hvis vores mor, far, bror eller søster var misbruger.

Fra "Ultimatum" 8. april: Helle er alkoholiker, og hendes tre børn vil gøre alt for at få hende i behandling. (Foto: Koncern / TV 2)

Kan man ikke behandle alkohol- eller stofmis-brug på tv på en måde, hvor vi ikke behøver gå så tæt på misbrugerne og deres familier?

Sune Roland Jensen: Hvis du spørger, om vi overhovedet skal lave tv om alkoholisme og stofmisbrug, er svaret: ”Ja, selvfølgelig skal vi det”. Misbrug er et kæmpestort samfundsproblem, og hvis et sådant problem skal behandles på tv eller i andre medier, skal der være medvirkende, der kender problemet på deres egen krop, og som kan fortælle om det.

Nogen skal fortælle os troværdigt, hvad misbrug er, så vi kan blive bedre til at diskutere det, og så samfundet bedre kan behandle det. Det er langt mere troværdigt at få problemerne beskrevet førstehånds, mens de foregår hos en misbruger. Så kan seerne konkludere ud fra det nutidsbillede, de får præsenteret.

TV 2 ønsker også at fortælle åbent og ærligt om misbrug, og en vigtig regel i behandling af f.eks. alkoholisme er i øvrigt at undgå tabuisering af emnet.

TV 2 vil gerne sætte fokus på væsentlige samfundsproblemer, og vores ”commitment” understreges også af, at f.eks. ”Go’ morgen Danmark” i denne uge har tema om misbrug.

Jonas i "Ultimatum", der sendes 15. april.

Men behøver det ende med en slags ”fælde”, hvor misbrugeren stilles over for et ultimatum?

Sune Roland Jensen: Vi giver misbrugeren et ultimatum efter aftale med de pårørende, fordi intet andet har virket for dem. Typisk har de pårørende og kommunen forsøgt en række andre muligheder for at stoppe misbruget – uden held. Og vi gør det, fordi det er en afprøvet behandlingsform, der har succes i lande, hvor man ikke anvender fløjlshandsker, som man typisk gør i det offentlige system herhjemme.
 
Når de pårørende stiller deres familiemedlem et ultimatum, er det dybest set et udtryk for kærlighed. De savner deres familiemedlem og vil have ham/hende tilbage. De pårørende har før sagt dette til deres familiemedlem, uden at det virkede, og nu gør de det igen – denne gang sammen med en hjælper i form af en misbrugskonsulent, der kan tage misbrugeren direkte med til behandling, hvis han/hun siger ”ja” til behandling.

Får misbrugeren og de pårørende lov til at se et program, inden det sendes?
Sune Roland Jensen: Ja, det gør de – og der er mulighed for at gøre indsigelser over for scener. Vi har dog mig bekendt ikke oplevet, at misbrugeren eller de pårørende ville have ændret et program.

En del af behandlingen af misbrugere er også, at misbrugere skal fortælle andre om deres situation og behandling, og misbrugerne oplever sandsynligvis, at tv-udsendelsen kan inspirere andre til behandling og til at få et bedre liv.

I et af de nye programmer sætter hovedpersonen Helle spørgsmålstegn ved vores arbejdsmetode under seancen, hvor hun stilles over for familiens ultimatum. Hun beder om at få kameraet fjernet, men efterfølgende har hun godkendt, at programmet sendes inklusive den pågældende scene.

Læs flere nyheder