”For fed til at få børn”

04. maj 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Dokumentar på TV 2 skildrer de katastrofale følger, overvægt kan have.

Med Tinas 133 kilo vil lægerne ikke hjælpe med en fertilitetsbehandling, for den store vægt kan give alvorlige komplikationer. (Foto: Eyeworks / TV 2)

Et nyt, dansk dokumentarprogram i to dele, der sendes på TV 2 første gang 6. maj, følger de tre overvægtige, unge par, Tina og Allan, Maria og Thomas samt Rikke og Anders. De tre par vil gøre alt for at få et barn. Men overvægten har katastrofale følger, for det overflødige fedt gør det sværere at blive gravid.

Problemet rammer med dobbelt styrke, for sundhedssystemet vil ikke hjælpe med de nødvendige fertilitetsbehandlinger, når man er for fed. Parrene beslutter sig derfor for at tage sagen i egen hånd.

Kampen med kiloene
Hvis sundhedssystemet skal hjælpe dem med at få børn, må de hver især tabe minimum 20-30 kg - og måske kan et markant vægttab i sig selv gøre parrene frugtbare igen.

Oven i kampen mod kiloene venter en fysisk og psykisk opslidende fertilitets-behandling, som får parrene til at overveje, om prisen for at få et barn er blevet for høj.

Lægerne forlanger, at Rikke taber sig minimum 11 kilo, hvis de skal hjælpe hende. Foto: Eyeworks / TV 2.

Første del af ”For fed til at få børn” sendes torsdag 6. maj kl. 20.35 på TV 2. Andel del af den danske dokumentar sendes samme klokkeslæt torsdag 13. maj.

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}