Følg Touren på nettet og mobilen

30. juni 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Tour de France kan også følges tæt på tour.tv2.dk, Sputnik og på mobilen - fra i dag og helt frem til Champs-Élysées.


Rytterne indleder først Tour de France på lørdag, men Touren er faktisk allerede i gang. I hvert fald på nogle af de andre platforme, som følger verdens hårdeste cykelløb fra start til mål.

TV 2s Tour de France-site, tour.tv2.dk, er i luften, og her har der været livlig trafik, siden TV 2|SPORTEN i søndags kunne fortælle historien om, at Bjarne Riis havde fyret Kim Andersen. Det har givet masser af historier, analyser og perspektiver på nyhedsfronten, og sådan vil det fortsætte indtil Tourens afslutning søndag 25. juli.

På tour.tv2.dk kan man også læse Leths Lup, hvor TV 2s Tour de France-kommentator på fremragende vis går gennem hver eneste etape, man kan få Rolf Sørensens bud på udviklingen, og så kan man se TV 2s sendeplaner, tjekke de deltagende cykelhold, læse om profilerne og naturligvis sætte sit managerhold og deltage i TV 2s store konkurrence om en luksusrejse til Paris.

Se Touren på Sputnik
Er man ikke i nærheden af et fjernsyn under Tour de France, er der ingen grund til at fortvivle.

På Sputnik kan man nemlig få en samlet Tour-pakke med live-udsendelser, VIP-indslag, dokumentarer og selvfølgelig også adgang til arkivet med gyldne etaper og ”Rolf & Ritter på Tour”-programmerne. Alt sammen for 99 kr.

Læs mere på Sputnik.tv2.dk.

Få Touren til iPhone eller Android
Har man lyst til at følge Tour de France uanset hvor, man befinder sig, giver TV 2 også mulighed for det. Man kan nemlig følge intensivt med via sin iPhone eller Android-telefon.

TV 2|SPORTEN har fået en Tour-applikation, og det betyder, at man kan læse nyheder, se etapeprofiler, stillinger og live-kommentarer - blot ved at sende TOUR til 1234.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}