Flere million-programmer på TV 2

22. april 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 har i de første måneder af 2009 øget antallet af programmer, der har flere end én million seere. Det understreger, at TV 2 fortsat er Danmarks største fællesskab.

Værterne i "Station 2", Niels Brinch og Karen-Helene Hjorth, har fået flere million-seertal i de første måneder af 2009.

TV 2 har i de første tre og en halv måned af 2009 haft endnu flere programmer med million-seertal end i samme periode af 2008, og TV 2 har dermed igen sat tyk streg under sloganet ”Danmarks største fællesskab”.

79 gange i 2009 har TV 2 haft mindst én million seere op-gjort på en måde, hvor f.eks. håndbold- og fodboldkampe kun tæller med én gang, selv om både 1. og 2. halvleg af kampene har haft million-seertal.

I samme periode af 2008 havde TV 2 41 udsendelser med mere end én million seere. Stigningen fra 41 til 79 million-programmer skyldes både den generelt stigende tv-sening, og at TV 2 har haft flere attraktive programmer i foråret 2009 end i foråret 2008.

Otte gange i 2009 har "Hvem vil være millionær? haft over én million seere. Mest set af disse var en udgave, hvor "Vild med dans"-par - bl.a. Szhirley og Silas - medvirkede og vandt penge til velgørende formål.

De 79 million-programmer på TV 2 omfatter 24 forskellige programtitler, herunder forskellige VM-håndboldkampe og ”Station 2”-udsendelser, ”Hvem vil være millionær?”, NYHE-DERNE, Regionalprogram 19.30, ”Årgang 0”, ”VM-studiet” og ”Liebhaverne”.

Færre million-seertal på DR1 i 2009
Mens TV 2 altså havde 79 million-programmer i de første måneder af 2009, havde DR1 i samme periode 56 million-programmer – en tilbagegang fra 61 programmer i de første måneder af 2008. Selv om danskerne har set mere tv i begyndelsen af 2009, har dette altså ikke ført til flere million-programmer på DR1.

DR1-programmerne med million-seertal i 2009 er især koncentreret på titler som ”X Factor”, ”X Factor - afgørelsen”, ”Livvagterne”, TV AVISEN, ”21 Søndag” og ”Hammerslag”.

Ingen andre kanaler end TV 2 og DR1 har haft millionseertal.

Også i 2008 var TV 2 den kanal, som havde flest programmer med million-seertal.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}