Flere end 50 TV 2-nomineringer til Tvprisen 2018

Fra TV 2 CHARLIE-serien 'Mercur', som er blandt de fem nominerede TV 2-serier til Tvprisen 2018 i kategorien årets  tv-serie. I 2018 bliver det muligt for TV 2-seerne et følge serien, som i 2017 blev den største succes nogensinde for TV 2 CHARLIE. (Foto: Christian Geisnæs / TV 2)

Fra TV 2 CHARLIE-serien 'Mercur', som er blandt de fem nominerede TV 2-serier til Tvprisen 2018 i kategorien årets tv-serie. I 2018 bliver det muligt for TV 2-seerne et følge serien, som i 2017 blev den største succes nogensinde for TV 2 CHARLIE. (Foto: Christian Geisnæs / TV 2)

18. december 2017;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2s rekordstore fiktions-år viser sig blandt andet i antallet af nominerede til Tvprisen i kategorien ’Bedste tv-serie’.

Arrangørerne bag Danmarks største uddeling af tv-priser har offentliggjort de nominerede forud for Tvprisen 2018, som gennemføres 27. januar, og hvor der uddeles priser i 24 kategorier. Her er TV 2s hovedkanal sammen med DR1 de mest nominerede enkeltkanaler med hver 37 nomineringer.

Et af de steder, hvor TV 2 gør sig stærkt gældende, er på fiktionsområdet, hvor TV 2s kanaler netop i disse dage afslutter sit hidtil største fiktions-år med ni nye fiktionsserier på skærmen.

Af de otte nominerede tv-serier står TV 2s kanaler for de fem, nemlig miniserien ’Der kommer en dag’, dramaserierne ’Norskov’ (sidste års vinder) og ’Rita’ samt TV 2 CHARLIE-serien ’Mercur’ og TV 2 ZULU-serien ’Perfekte Steder’. DR har to nominerede (’Herrens veje’ og ’Arvingerne III’), og Kanal 5 er nomineret for ’Gidseltagningen’.

Tilsammen har TV 2s kanaler opnået 52 nomineringer. Endnu flere nomineringer har DR-kanalerne med 95, mens der er 23 nomineringer til både TV3-kanalerne og Discovery Networks' kanaler.

For at kunne nomineres skal programmerne være vist første gang i perioden 1. november 2016 til og med 31. oktober 2017.

Fem af de otte nominerede programmer i kategorien bedste event er fra TV 2s kanaler, bl.a. 'Knæk Cancer Live' med værterne Mikkel Beha Erichsen og Cecilie Frøkjær. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

Fakta, nyheder og events

TV 2s hovedkanal opnår fire ud af otte nomineringer i kategorien bedste faktaserie. Disse nomineringer er gået til ’De brændte børn’, ’Da vi ramte loftet’, ’Drengene mod pigerne’ og ’Misbrug’. 

’Danmark mod Østeuropa’ er nomineret i kategorien årets fakta-nyskabelse sammen med bl.a. TV 2-dokumentarerne ’Illegal i Danmark’ og ’Sandheden om vores au pair’ samt TV 2 NEWS’ ’NEWS & Co.’

I kategorien bedste event står TV 2s kanaler for fem af de otte nomineringer, og de går til ’DMA’ (2016-udgaven), Knæk Cancer Live’, ’ZULU Comedy Galla’, ’Guldtuben’ på TV 2 ZULU og ’CHARLIEs Revygalla’.

I kategorien bedste nyhedshistorie er TV 2 Nyhederne nomineret for tre historier, nemlig ’Irakiske soldater befrier indbyggerne i Mosul’, ’Unge og forholdet til deres krop’ samt ’Ældrepleje – Lis Fisker Knudsens mor var ved at dø’.

'Operation X' med vært Morten Spiegelhauer er nomineret to gange til Tvprisen 2018. (Foto: Miklos Szabo / TV 2)

To nomineringer til 'Operation X'

TV 2s undersøgende journalistiske program ’Operation X’ og TV 2 NEWS-magasinet ’Verden ifølge Trump’ er nomineret i kategorien bedste aktualitetsprogram, mens TV 2-serien ’Auktionshuset’ er blandt de nominerede i kategorien bedste reportageserie.

I kategorien bedste dokumentar er TV 2s 'Mon de kommer om natten?' om konsekvenserne af en langvarig asylbehandling blandt de nominerede.

’Operation X: Kræftbørn misbrugt til indsamlingsfup’ er ligeledes nomineret i kategorien bedste online-format – i øvrigt sammen med bl.a. ’Station 2: Mor på stoffer’.

’Station 2’-redaktionen er ligeledes nomineret i kategorien bedste crime sammen med bl.a. TV 2 ZULUs ’Røverhistorier’, mens tre TV 2-programmer er nomineret til bedste livsstilsprogram: ’Den perfekte opdragelse?’, ’Nybyggerne’ og ’Størst’.

Flere nye TV 2-programmer har også opnået nomineringer. Det gælder bl.a. ’Korpset – gjort af det rette stof’ i kategorien bedste factual entertainment, hvor også TV 2s ’Danmark mod Østeuropa’ og ZULUs ’Mere end venner’ er nomineret.

Det nye TV 2-program ’Hjem til gården’ er nomineret i bedste konkurrencedrevne realityserie – i øvrigt sammen med bl.a. TV 2s ’Landmand søger kærlighed’.

Lene Beier, der i 2017 har været vært på bl.a. 'Landmand søger kærlighed' og 'Hjem til gården', er nomineret til årets vært. Også de to nævnte programmer er nomineret henholdsvis to gange og én gang til Tvprisen 2018. (Foto: TV 2)

Seerprisen og værter

I den prestigefyldte kategori Seerprisen er i alt fire TV 2-programmer nomineret, bl.a. de seneste to års vinder af Seerprisen, ’Kurs mod fjerne kyster’, der herudover er nomineret i kategorien bedste karakterdrevne serie.

De øvrige TV 2-nominerede til Seerprisen er ’Landmand søger kærlighed’, ’Størst’, ’Toppen af poppen’ og ’Vild med dans’.

I kategorien årets vært er Lene Beier, der bl.a. har været vært i ’Landmand søger kærlighed’ og ’Hjem til gården’. Også TV 2 NEWS’ Lasse Sjørslev, der bl.a. er vært på kanalens politiske magasin ’Besserwisserne’, og som fra 1. februar rykker til TV 2 Nyhederne i Odense, er nomineret i denne kategori.

Fra 'Toppen af poppen', som er nomineret to gange til Tvprisen 2018, nemlig til Seerprisen og i kategorien bedste underholdning. (Foto: Stephen Freiheit / TV 2)

Underholdning og sport

I underholdningskategorien er både TV 2s ’Toppen af poppen’ og ’Voice Junior’ nomineret, mens TV 2 CHARLIEs nye quizprogram ’Lige i skabet’ er nomineret i bedste gamshow.

TV 2 ZULUs ’Dybvaaaaad!’ er nomineret i kategorien bedste satire/comedy, mens TV 2s ’Natholdet, er nomineret i kategorien bedste indhold på flere platforme.

I sportskategorien er TV 2 nomineret for ’Tour de France: Studiet’, mens TV 2 SPORT er nomineret for håndboldmagasin ’Kontra Special’.

Samtlige nominerede programmer og personer kan ses her.

Billede {0} af {1}