Farvel til Søs AllStars

21. april 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

I den første afgørelse af dette års "AllStars" bestemte seerne i fredags, at Søs Fengers kor fra Lyngby ikke længere skulle være med i konkurrencen.

Søs AllStars blev som det første kor stemt ud af "AllStars".

To kor stod tilbage fredag aften, da vært Lisbeth Østergaard afgav dommen i ”AllStars – afgørelsen”. Søs AllStars fra Lyngby og UFO Yepha AllStars fra Svendborg. Hele studiet dirrede af spænding og nervøsitet, og et brag af jubel, latter, skrig og skrål lød fra Svendborg-koret, da ordene var sagt – UFO Yepha AllStars er videre i konkurrencen.

- Det var en gyser og meget angstfrem-kaldende. Jeg har en god mavefornemmelse omkring koret og vores præstationer, men da vi stod der sammen med Søs AllStars, så kom der lige en snert af tvivl, hvor jeg tænkte, om jeg da virkelig havde taget så meget fejl, for jeg havde ikke regnet med, at vi skulle stå der sammen med Søs, siger UFO alias Kristian Humaidan fra UFO Yepha AllStars.

Også Lisbeth Østergaard var en smule nervøs, der hun for første gang i konkurrencen skulle bekendtgøre, hvilke kor der var gået videre – og hvilket kor der altså havde fået færrest stemmer af seerne.

- Selv om vi alle ved, at det er en del af programmet, så er det ikke sjovt. Jeg har fået et forhold til alle korene, fordi vi har været så meget sammen, så selvfølgelig er det hårdt at skulle sige farvel. Jeg kan også sagtens forstå, at de bliver kede af det. Jeg har selv prøvet at stå i sådan en konkurrence (”Vild med dans”, red.), og det er så nervepirrende og så chokerende, når man bliver stemt ud., ogsiger Lisbeth Østergaard.

De næste sange i forårets "AllStars" bliver sunget fredag 24. april kl. 20.00. Her går de fem tilbageværende kor på scenen for at give den gas i Danmarks største sangkonkurrence.

Hvert kor skal overbevise seerne om, at deres kor fortjener at vinde AllStars 2009, og der er masser af nerver på, for alle ønsker at vinde præmien på 250.000 kr., der skal gives til et velgørende formål i vinderkorets hjemby.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}