Faglighed og kreativitet til Danmark

TV 2 har siden 2008 været den danske repræsentant for Cannes Lions. (Foto: TV 2)

TV 2 har siden 2008 været den danske repræsentant for Cannes Lions. (Foto: TV 2)

22. juni 2015;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 har det danske repræsentantskab for Cannes Lions, og sigtet er at bringe faglighed og kreativitet hjem til Danmark. Se højdepunkter fra TV 2s program for festivalen her.

TV 2 har siden 2008 været den danske repræsentant for det årlige ”VM i reklame”, Cannes Lions, hvor TV 2 har holdt danskerne opdateret på, hvad der sker før, under og efter festivalen.

- Med TV 2s engagement i Cannes Lions ønsker vi at booste kreativitet, få inspiration af andre og inspirere og fejre kreative bedrifter og løsninger fra branchen – alt sammen i samarbejde med vores partnere. Det handler om at bringe faglighed og kreativitet hjem til Danmark. Til inspiration for reklamebranchen og for TV 2s kunder. Og i sidste ende for at give danskerne gode og kreative reklameoplevelser på TV 2s platforme, siger Jacob Fischer Nielsen, chef for TV 2s kommercielle partnerskaber.

Igen i år står TV 2 bag samlingsstedet for den danske delegation til Cannes Lions. Stranden, ”La Gold Plage”,  er hele ugen et samlingspunkt for faglige samtaler og networking. Mandag til fredag er der mulighed for at mødes og slappe af, når TV 2 sammen med Kreativitet & Kommunikation, Creative Circle, Producentforeningen og KEA laver arrangementer af både festlig og faglig karakter.

Her kan du se højdepunkterne fra TV 2s program på stranden:

Mandag 22. juni:
Kl. 16: TV 2 lægger strand til firmaet Sponstas lancering – læs mere her

Kl. 19: TV 2 mødes med Young Cannes Lions og studerende fra bl.a. DJMX. TV 2 støtter de unge ved at sponsere festivalpas. 

Tirsdag 23. juni:
Velkomstfest: Her skyder Kreativitet & Kommunikation, Producentforeningen og TV 2 årets Cannes Lions Festival i gang med en hyggelig aften med en fest for alle fra kl. 21 – læs mere her

Onsdag 24. juni:
Kl. 14.30-15.30: TV 2 præsenterer: Eksklusivt indlæg v/ David Shing fra AOL på stranden - læs mere her

Torsdag 25. juni:
Kl. 12: ”Faglig frokost”på stranden, hvor TV 2 sammen med KEA, Kreativitet & Kommunikation og branchen giver et bud på, hvordan vi bliver dygtigere, bedre til at tjene penge, styrker kreativiteten og får sjovere kunder.

Fredag 26. juni:
Afslutningsmiddag med Dansk Annoncørforening

Følg i øvrigt med på delegationens Facebook-side, hvor events, billeder fra stranden, nyheder og andet godt lægges op - følg med her

TV 2 planlægger desuden – bl.a. i samarbejde med Creative Circle - en ”Winners day” efter Cannes, hvor der samles op på årets vindere.

Læs også: Tre danske jurymedlemmer til Cannes Lions 2015

Billede {0} af {1}