En go' morgen starter på TV 2

19. december 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Kamilla Walsøe & Anders Breinholt og Cecilie Frøkjær & Morten Resen sætter rammerne for en perfekt start på dagen fra mandag5. januar, hvor der er morgen-tv på TV 2 allerede fra kl. 06.30.

"Go' morgen Danmark"-værterne fra 5. januar 2009 (fra venstre): Cecilie Frøkjær, Morten Resen, Kamilla Walsøe og Anders Breinholt.


Der er inspiration til din hverdag - og nu allerede fra klokken 6.30. Der er nyheder fra TV 2 NEWS hver halve time og fokus på store og små begivenheder. Der er interessante gæster og eksperter med nyttige tips. Og som noget nyt vil "Go' morgen Danmark" efter nytår også præsentere seerne for vejrudsigter, hvor der er plads til forklaringer.

TV 2s vejrværter Peter Tanev, Cecilie Hother og Ditte Falkenberg vil på skift være på plads i det nye studie på Hovedbanegården for at forklare seerne, hvad vejret betyder for os alle netop denne dag.

- Vi tror meget på faste gæster i ”Go’ morgen Danmark”, som seerne kan lide. De skal overraske med gode tips, og det skal være noget, du og jeg kan bruge i vores hverdag - uanset om det handler om rejser, mad, kultur, mode eller andet. Vejret er også et godt eksempel på noget, der interesserer os alle sammen, og i ”Go’ morgen Danmark” kan vejrfolkene sætte mange flere ord på deres vejrudsigt, og værterne får mulighed for at stille de spørgsmål, mange seere måske har lyst til at stille, fortæller TV 2-redaktør Jes Schrøder.

"Go' aften Danmark"-værterne Michèle Bellaiche og Mikkel Beha Erichsen.

En go’ aften
starter på TV 2

Senere på dagen kan seerne blive informeret og godt underholdt, når Michèle Bellaiche og Mikkel Beha Erichsen giver plads til de gode samtaler om det, vi taler om i Danmark netop denne dag.

- Nu får "Go’ morgen Danmark" og "Go’ aften Danmark" samme redaktion. Det, er vi sikre på, vil være en fordel for seerne. Vi får mulighed for at dække dagens væsentligste begivenhed fra flere forskellige vinkler. Hvis historien er stor nok, kan ”Go’ aften Danmark” tage over med nye vinkler, informationer eller interviews, hvor ”Go’ morgen Danmark” slipper, fortæller Jes Schrøder.

"Go’ morgen Danmark" og "Go’ aften Danmark" fået nyt logo, ny musik og ikke mindst nyt studie - et såkaldt multifunktionelt studie, hvor det nu bliver muligt at få flere mennesker og større ting med i billedet. Alt sammen for at give seerne en bedre og større tv-oplevelse – uanset om man skal koble af oven på en travl hverdag, eller om man har brug for nyheder, et tip eller et godt grin fra morgenstunden.

Redaktør Jes Schrøder forklarer:

- Tidligere sendte vi fra to studiemiljøer i det samme rum. Pladsen var trang, og der var mange begrænsninger for, hvad vi kunne lave. Nu har vi en rund sofa, der kan gøres større og mindre og flyttes helt væk. I princippet kan der sidde et fodboldhold. Eller vi kan få en større maskine eller ting, der fylder meget, ind i studiet. Vi har også fået et bord, der både er skrivebord, samtalebord og køkken. Det handler om at skabe muligheder for at lave det bedste tv.

Først i det nye år vil "Go’ morgen Danmark" og "Go’ aften Danmark"s hjemmesider, gomorgen.tv2.dk og goaften.tv2.dk, også gå i luften i en ny, opdateret udgave med blandt andet masser af tips, klip og opskrifter fra dagens programmer.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}