Emmy 2017 direkte på TV 2 PLAY

Værten i år er komikeren og tv-værten Stephen Colbert, der blandt andet er kendt fra 'The Late Show with Stephen Colbert', som han overtog da David Letterman gik på pension. Colbert har selv modtaget ni Primetime Emmy Awards i løbet af sin karriere, så han er på hjemmebane her. (Foto: John Filo / CBS / TV 2)

Værten i år er komikeren og tv-værten Stephen Colbert, der blandt andet er kendt fra 'The Late Show with Stephen Colbert', som han overtog da David Letterman gik på pension. Colbert har selv modtaget ni Primetime Emmy Awards i løbet af sin karriere, så han er på hjemmebane her. (Foto: John Filo / CBS / TV 2)

13. september 2017;
Af: TV 2 Kommunikation

Alle, der kan lide fester, glamour og masser af stjerner i deres fineste puds, kan godt glæde sig til søndag 17. september. Her er det tid til tv-branchens mest prestigefyldte prisuddeling: Emmy Awards 2017 - tv-branchens svar på Oscar-showet. Se med på TV 2 PLAY - og se et sammendrag af festlighederne på ZULU.

Alle dem, vi kender og holder af fra fjernsynet, er trukket i deres stiveste puds og fineste kjoler og er klar til at hylde sig selv og hinanden ved den 69. Emmy-uddeling i Microsoft Theater i Los Angeles, USA. Den finder sted søndag 17. september, og fra klokken to om natten kan du følge den spændende prisuddeling live på TV 2 PLAY. Weekenden efter, lørdag 23. september kl. 22.50 på ZULU, kan du se et to timers program med de vigtigste højdepunkter fra det store show. 

Årets vært: Stephen Colbert
Værten til årets Emmy Awards er ingen ringere end komikeren og tv-værten Stephen Colbert, der blandt andet er kendt fra 'The Late Show with Stephen Colbert', som han overtog, da David Letterman gik på pension. Den altid sjove og skarpe Colbert har selv modtaget ni Primetime Emmy Awards i løbet af sin karriere, så han er på hjemmebane. De to mest nominerede programmer til Emmy i år er HBO's science fiction western-drama 'Westworld' og komedieshowet 'Saturday Night Live', som begge er nomineret til 22 priser. 

Masser af TV 2-serier nomineret
I år er også en række serier, som man kan se på TV 2 ZULU og TV 2 PLAY, nomineret til Emmy-priser. 'The Voice 2017' (USA), som har premiere lørdag 16. september kl. 21.00 på ZULU, er nomineret i kategorien 'Outstanding Reality Competition', 'Modern Family' er nomineret til to priser, blandt andet 'Outstanding Comedy Series', 'The Late Late Show with James Corden' er nomineret til 'Outstanding Variety Talk Series'. Desuden er serierne 'Gotham' og 'American Dad' også nominerede.

Se med her:

Emmy Awards 2017 (direkte): Søndag 17. september kl. 02.00 på TV 2 PLAY

Emmy Awards 2017 (højdepunkter): Lørdag 23. september kl. 22.50 på TV 2 ZULU

Billede {0} af {1}