Dokumentar: Da paradis forsvandt

30. december 2014;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 viser engelsk dokumentar om livet efter den tsunami, som for 10 år siden krævede 230.000 menneskeliv.

Søskendeparret Emily og Ben Willgrass rejser tilbage til Phuket og møder den lokale kvinde, Yupin, der tog sig af dem, da den voldsomme tsunami ramte området i julen 2004. (Foto: TV 2)

I disse dage er det 10 år siden, det gik op for verden, hvad en tsunami er – og hvor forfærdelige følgerne kan være af en tsunami. Denne naturkatastrofe i Sydøstasien i julen 2004 er baggrunden for den britiske dokumentar ’Da paradis forsvandt – 10 år efter tsunamien’, som TV 2 sender torsdag 8. januar.

Det engelske søskendepar Emily og Ben Willgrass var på juleferie i Phuket, Thailand, sammen med deres familie, da den voldsomme tsunami ramte kysten og spredte død og ødelæggelse 2. juledag 2004. I programmet rejser de tilbage for at møde de to thaier, der tog sig af dem, da de stod midt i deres livs mareridt.

I den engelske dokumentar møder vi nogle af de overlevende fra katastrofen, der krævede 230.000 menneskeliv i landene omkring Det Indiske Ocean. Hvordan kommer man videre i sit liv efter at have oplevet og overlevet en så massiv tragedie?

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}