’De danske børn fra Indien’ - ny TV 2-dokumentar

Manisha besøger Indien sammen med sin danske mor i dokumentaren 'De danske børn fra Indien'. (Fotos: Arun Dohle / TV 2)

Manisha besøger Indien sammen med sin danske mor i dokumentaren 'De danske børn fra Indien'. (Fotos: Arun Dohle / TV 2)

06. marts 2019;
Af: Lene Pind, TV 2 Kommunikation

Vi kender ikke sandheden om os selv. Se dokumentaren torsdag 7. marts klokken 20.00 på TV 2 – eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Manisha Midskov og Ajo Korning blev begge adopteret fra et indisk børnehjem til Danmark i 2004. I dag er de 17 og 21 år, og efterhånden som de er blevet ældre, er de blevet mere og mere usikre på, hvorfor de kom på børnehjem I Indien.

Få deres historie i dokumentaren 'De danske børn fra Indien', som vises på TV 2 torsdag 7. marts klokken 20.00 – og allerede nu på TV 2 PLAY.

- Det er et fundament, der mangler, og det har jeg altid følt. Jeg har ofte grædt mig selv i søvn, fordi jeg ikke kender eller kan huske de tre første år af mit liv. Jeg synes, det er vigtigt at kende hele sin historie, for det er mit liv, siger Manisha Midskov.

”Har jeg været en del af en børnehandel?”
I løbet af årene har både familien Korning og familien Midskov fået flere meget forskellige historier om, hvordan de to piger var havnet på børnehjemmet. Men frygten for, at alt ikke var gået efter bogen, steg voldsomt i 2014. Der blev det indiske børnehjem anklaget for ulovlig børnehandel og forfalskning af papirer.

- Er det sket? Har jeg været en del af en børnehandel?  Vi står tilbage med en uvished, og det, synes jeg, egentligt ikke er fair. Så jeg ville ønske, at de danske myndigheder ville undersøge sagen til bunds, siger Manishas mor, Jeanette Midskov.

Ajo er adopteret fra Indien. Følg hende i TV 2-dokumentaren 'De danske børn fra Indien'.

Manglende dokumenter
I begge pigers adoptionspapirer mangler en række dokumenter, blandt andet den samtykkeerklæring, der er beviset for, at deres biologiske forældre frivilligt har overgivet dem til børnehjemmet.

Da anklagerne mod børnehjemmet kommer frem, laver Ankestyrelsen en undersøgelse af 30 danske adoptioner fra børnehjemmet, heriblandt Manisha og Ayos. Ankestyrelsen forsøger blandt andet at finde de manglende dokumenter, der kan være med til at afklare børnenes fortid. Men de opgiver at finde dem, og familierne har siden måttet forblive i uvished.

- Der er jo reelt ikke foregået nogen undersøgelse. Man har ikke været inde og spørge, hvordan kan det være, at I ikke har sikret, at de rigtige samtykkeerklæringer er med. Det er en pseudoundersøgelse, så det basker, siger Yong Sun Gullach, forkvinde i adoptionspolitisk forum.

Vil finde sandheden i Indien
I 'De danske børn fra Indien' tager familien Korning og familien Midskov derfor selv til Indien på jagt efter sandheden om pigernes baggrunde.

Det bliver en rejse med store op- og nedture, men også med en stor forløsning, da det endelig lykkes den ene familie at finde frem til det, de ansvarlige i Danmark havde opgivet at finde. 14 års frygt og usikkerhed kan derfor afløses af lettelse og enorm gensynsglæde.

Se trailer for 'De danske børn i Indien' herunder.

Billede {0} af {1}