Danskerne ønsker dronningen tillykke

Fødselsdagslogoet i forbindelse med markeringen af Hendes Majestæt Dronningens 75 års fødselsdag er udviklet af grafiker Poul Bjørn i samarbejde med Wonderful Copenhagen. (Foto: Torben Eskerod)

Fødselsdagslogoet i forbindelse med markeringen af Hendes Majestæt Dronningens 75 års fødselsdag er udviklet af grafiker Poul Bjørn i samarbejde med Wonderful Copenhagen. (Foto: Torben Eskerod)

31. marts 2015;
Af: TV 2 Kommunikation

Masser af reportager, festshow og Danmarks største fødselsdagskort, hvor danskerne kan aflevere deres lykønskninger.

TV 2 holder fødselsdagsfest for dronning Margrethe onsdag 8. april med et stort, festligt show i Musikhuset Aarhus kl. 20, men allerede fra kl. 11.15 er værterne Natasja Crone og Morten Ankerdal og et veloplagt panel med Ulla Terkelsen, Anna von Lowzow, Peter Thygesen og Jesper Høvring klar til at følge begivenhederne i et festklædt Aarhus.

TV 2 sender fra regentparrets karettur gennem byen ledsaget af Gardehusarregimentet - turen går fra Ingerslev Boulevard gennem Strøget til Aarhus Rådhus. På rådhuset deltager også kronprinsparret, prins Joachim og prinsesse Marie i en frokostreception, og de modtages af byens borgmester Jacob Bundsgaard og stadsdirektør Niels Højberg.

Om eftermiddagen genudsender TV 2 det helt nye portrætprogram 'Margrethe', der viser nye sider af dronningen - programmet sendes første gang skærtorsdag 2. april. Læs mere om programmet her og se trailer for dokumentaren 'Margrethe' her.

TV 2 sender også to dokumentarer om sidste års 80-års-fødselar prins Henrik, inden TV 2 igen sender direkte fra fejringen af regenten i Aarhus og af gæsternes og de kongeliges ankomst til Musikhuset Aarhus.

Har man ikke mulighed for at komme til Aarhus og selv deltage i fejringen, er der masser af mulighed for at sende en hilsen, når tv2.dk laver et stort – måske Danmarks største – fødselsdagskort til dronningen. Se kortet her.

Her kan danskerne allerede nu sende en digital hilsen – se her, hvordan du gør. På tv2.dk kan man desuden følge festlighederne i Aarhus onsdag 8. april.

Du kan få din hilsen med på kortet ved at bruge #TillykkeMargrethe og din placering i en offentlig besked på Instagram, Facebook og Twitter. (Foto: TV 2)

TV 2-regionerne bringer seere med i Musikhuset
Om aftenen onsdag 8. april sender TV 2 ’Festaften i Musikhuset Aarhus’, der overværes af den kongelige familie og en række officielle gæster, som Kongehuset selv inviterer. Læs mere om festaftenen her og se trailer for festaftenen her.

Herudover har de otte TV 2-regioner fået mulighed for at invitere seere fra hver region via en konkurrence. Hver region udlodder 6 x 2 billetter til festaftenen i Musikhuset, hvor de heldige er med i Store Sal sammen dronning Margrethe og den kongelige familie til en aften fyldt med musik, sang og dans.

På selve fødselsdagen, torsdag 16. april, og dagen før, er TV 2 også klar til at følge de mange fødselsdagsaktiviteter i København og Fredensborg, som både omfatter karettur, balkonscene, modtagelse på Københavns Rådhus, officiel middag på Christiansborg Slot og fødselsdagsmiddag på Fredensborg Slot.

------------------

Se en af TV 2s trailere om danskernes egne oplevelser med dronning Margrethe.

Billede {0} af {1}