Danskerne: NEWS leverer troværdigog innovativ nyhedsformidling

22. februar 2012;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 NEWS’ brand vokser i styrke i den seneste BAV-analyse, og TV 2|NYHEDERNE scorer topkarakter på relevans, anseelse og dominans.

TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby. (Foto: Miklos Szabo / TV 2)


TV 2 NEWS-brand’et har i 2011 fået endnu større styrke, når man spørger til danskernes opfattelse af kanalen. Samtidig giver danskerne TV 2 NEWS ord som ”først med det nye”, ”uafhængig” og ”pålidelig” med på vejen.

Det viser 2011-udgaven af Brand Asset Valuator-analysen (BAV), som netop er offentliggjort, og hvor data bl.a. er indsamlet under tre ugers valgkamp og de efterfølgende ugers regeringsforhandlinger.

- Det er et skulderklap af de store, for BAV bliver produceret hvert år, og NEWS har været i udvikling, lige siden vi begyndte i 2006. BAV viser, hvor stærkt vores 24-timers-nyhedskanal står i danskernes bevidsthed. I 2011 er TV 2 NEWS blevet en nyhedssøjle, og vi har aldrig stået stærkere, siger TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby.

TV 2 NEWS er i 2011-udgaven af BAV placeret som en af de stærkeste tv-kanaler i Danmark - altså langt til højre i diagrammet. Dette BAV-diagram viser de 18-49-åriges vurdering af en række danske tv-kanaler. Klik på diagrammet for at se det i en større størrelse.


I 2010 oplevede TV 2 NEWS en meget markant vækst i både særpræg, relevans, anseelse og dominans. Denne vækst er fortsat i 2011 på tre parametre: Relevans, anseelse og dominans. 2011-analysen viser samtidig, at TV 2 NEWS’ særpræg er faldet tilbage efter den store stigning i 2010.

Michael Dyrby glæder sig også over, at NYHEDERNE på TV 2 får topkarakter fra danskerne på relevans, anseelse og dominans, og at NYHEDERNE dermed fortsat er et superstærkt brand i TV 2s programflade.

TV 2 NEWS: "Troværdig og innovativ nyhedsformidling"
Når danskerne i 2011 skal sætte værdier på TV 2 NEWS, er det især ordene ”først med det nye”, ”følger med tiden”, ”aktiv”, ”uafhængig” og ”ligefrem”, som hentes frem.

Men også andre positive ord og værdier knyttes af danskerne til NEWS. Det gælder f.eks. ”pålidelig”, ”en leder”, ”bedre end konkurrenterne”, ”stigende i popularitet”, ”nyttig”, ”energisk”, ”fremsynet” og ”visionær”.

Kanalchef Mikkel Hertz, TV 2 NEWS. (Foto: Miklos Szabo / TV 2)

BAV-analysen tildeler TV 2 NEWS den samlede karakteristik ”troværdig og innovativ nyhedsformidling”, når resultatet fra danskerne samles.

- Undersøgelsen dokumenterer, at vores benhårde satsning på væsentlighed og aktualitet og et stærkt, kompetent korps af studieværter har båret frugt. TV 2 NEWS er blevet en motor for tv-nyhedsproduktion i Danmark med en flade, der er båret af indsigt og begejstring for både indhold og formidling, siger kanalchef Mikkel Hertz, TV 2 NEWS.

-----------------------------

Om Brand Asset Valuator:
Brand Asset Valuator er en årlig undersøgelse, som udføres af MEC og Bates Y&R. Undersøgelsen måler mærker og virksomheder på flere parametre: Vitalitet (forstået som særpræg og relevans) og styrke (forstået som anseelse og dominans). Vitaliteten udtrykker vækstpotentialet, mens styrken er et udtryk for den historiske styrke. 


 
-------------------------------

 

Læs også om BAV:

TV 2s brand holder fast i fremgangen

Danskerne om Zulu: Trendy og energisk

TV 2 Charlie: Sjæl og varme

TV 2 FILM styrker sit brand for andet år i træk

 

Læs også:

TV 2 NEWS står stærkt i internationale sammenligninger

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}