'Danish Bike Awards 2015' direkte på TV 2 PLAY

Anna David er blandt de optrædende under 'Danish Bike Awards 2015', hvor der skal deles priser ud i den danske cykelverden. (Foto: Mogens Flindt / Polfoto / TV 2)

Anna David er blandt de optrædende under 'Danish Bike Awards 2015', hvor der skal deles priser ud i den danske cykelverden. (Foto: Mogens Flindt / Polfoto / TV 2)

18. november 2015;
Af: TV 2 Kommunikation

Et spektakulært show og masser af priser og prominente gæster er på programmet til 'Danish Bike Awards 2015', som kan følges direkte på TV 2 PLAY 23. november.

Anna David er en af de optrædende, som TV 2 PLAY-seerne kan glæde sig til, når der skal deles priser ud i den danske cykelverden mandag 23. november i Cirkusbygningen i København. Samtidig vil der også være masser af kendte gæster på scenen til at uddele priserne.

Blandt dem der skal uddele priser er TV 2s Rolf Sørensen og Claus Elming samt kendte ansigter fra cykelverdenen som Alex Rasmussen, Michael Mørkøv og Niels Fredborg. I løbet af aftenen skal der blandt andet uddeles priser til Årets klub, Årets enkeltstartsrytter, Årets landevejsrytter og Årets talent.

TV 2 PLAY sender direkte fra 'Danish Bike Awards 2015' fra kl. 20.00 23. november. Showet vil efterfølgende kunne ses on demand.

TV 2 SPORT sender en sammenklippet show samme aften kl. 23.10.

Om TV 2 PLAY
TV 2 PLAY er TV 2s streamingtjeneste, der gør det muligt at se hele TV 2 - helt som du vil. Her er det altid muligt at se sport. Både live, on demand og unikke sammenklip af etaper fra fx Tour de France. Og så er der løbende masser af snigpremierer på både nye dramaserier og dokumentarprogrammer, før de sendes på TV 2s tv-kanaler.

Det er også på TV 2 PLAY, der altid findes gode film og serier klar til at blive set præcis, når lysten er der. TV 2 PLAY kan ses på Smart-tv, computer, smartphones, tablets og via Chromecast/Airplay.

Billede {0} af {1}