”Dagens mand” i en specialudgave med seniorer

01. december 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Onsdag 8. december sender TV 2 datingshowet ”Dagens mand” i en specialudgave med seniorer.

Pelle Hvenegaard og seniorpanelet. Foto: Jakob Mydtskov/TV 2


TV 2s populære datingshow ”Dagens mand” udvider igen konceptet, denne gang med en specialudgave med seniorer.

Der er sølvstænk i de gyldne damers hår, når Pelle Hvenegaard byder 20 modne kvinder velkommen i seniorpanelet. Spørgsmålet er så, om panelet er til en sømand på hest, eller om de bedre kan lide en rigtig rullesten? Og er kvinder i deres bedste alder nemmere at stille tilfredse end nutidens ungdom, eller gør alder og erfaring bare én endnu mere kræsen?

Pelle Hvenegaard agerer som sædvanlig både showvært og psykologisk støtte for de to modige grand old men, Søren og Birger, der for åben skærm bliver vejet, vendt og bedømt på alle tænkelige måder af de 20 modne, skarpe, seje, sjove, sure, søde, smukke og kloge kvinder i panelet.

-----------------

”Dagens mand” med seniorer sendes onsdag 8. december kl. 21.25 på TV 2.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}