Bubber på forsiden

05. maj 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Ultimatum til Bubber i sæsonpremieren på ”Danmark ifølge Bubber”. Se Bubber interviewe Mascha Vang.

I det første program "Paparazzi" er Bubber i praktik på Danmarks mest rabiate sladderblad "Se & Hør".

Bubber bliver endnu engang udfordret til det yderste, når han besøger ekstreme miljøer rundt omkring i landet i ”Danmark ifølge Bubber”, der har sæsonpremiere på TV 2 torsdag 6. maj.

I det første program "Paparazzi" er Bubber i praktik på Danmarks mest rabiate sladderblad Se og Hør og får et ultimatum: Enten skal han skaffe en forsidebasker, eller også ryger den populære tv-vært selv på forsiden!

Redaktionschefen sætter Bubber til at jagte netop de kendte, som normalt ikke vil tale om deres privatliv, og det går hurtigt op for Bubber, at de normalt så venlige tv-værter skifter humør på et splitsekund, når han ringer for at snage i deres kærligheds- og familieliv.

Der er sæsonpremiere på "Danmark ifølge Bubber” torsdag klokken 21.25 på TV 2.

--------------------------------

Smugkig allerede nu og oplev Bubber som paparazzi-fotograf/-journalist for Se og Hør, når han taler med Mascha Vang om familien og om hendes nye bryster.

Følg ”Danmark ifølge Bubber” på Facebook her.

Læs mere om ”Danmark ifølge Bubber” her.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}