Analyse: Glad smiley til tv-nyhederne

08. oktober 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Der er ros til de danske tv-nyheder i en ny og omfattende analysei bogen "Når nyheder bliver til – på DR og TV 2".

Tv-nyhederne på TV 2 og DR er blevet analyseret i ny bog.

Danskernes tv-forbrug er kendetegnet ved en høj sening af nyheder og af public service-kana-lerne, og det er der en god grund til. Nyhedsfor-midlingen på DR og TV 2 er bedre end sit rygte, skriver Jyllands-Posten.

Avisen har interviewet afdelingsforstander Hans-Henrik Holm, Dan-marks Journalisthøj-skole, der er en af for-fatterne bag den nye bog, "Når nyheder bliver til – på DR og TV 2".

- Nyhedsformidlingen i radio og tv på begge kanaler er i høj grad præget af, at journalisterne forsøger at holde kriterier som væsentlighed og samfunds-mæssig betydning højt. Når man går ind og tæller på indslagene, viser det sig, at kun 15 procent af dem kan karakteriseres som ren underholdning, mens resten faktisk er rettet mod vælgeren og borgeren, siger afdelings-forstanderen til Jyllands-Posten og fortsætter:

- Det overraskede mig. Jeg har haft opfattelsen af, at målgruppeorien-teringen var så udbredt, at niveauet ikke kunne komme længere ned. Det viser sig, at de radio- og tv-nyheder, vi har, stadig er rettet mod nogle samfundsmæssige behov og kun i begrænset omfang mod ren fascination. Det er ikke ildebrand og overfald, der udgør hovedparten.

På forhånd havde Hans Henrik Holm forventet, at det pres, som public service-stationerne er udsat for fra kommercielle kanaler, ville kunne aflæses sådan, at det står skidt til med kvaliteten af nyhederne på tv. Men den forventning holdt ikke.

Nyheder i 60'erne var "virkelig langgab"
- Der er kommet mere underholdning over tid. Det ved vi, fordi vi har kigget på gamle udsendelser fra 1960'erne, som mange jo føler var bedre. Det går der virkelig langgab i. Man tænker, at det er løgn. Det er ufattelig kedeligt og uinspirerende. Det, at der er kommet lidt underholdning og nye fortælleteknikker til, er givetvis en forklaring på, hvorfor Danmark fastholder en større procentdel af seerne til public service-nyheder på tv end mange andre lande, siger Hans Henrik Holm til avisen og fortsætter:

- Det er opsigtsvækkende, så godt det går internationalt set. Hvis meningen med at have public service er, at der skal være flere til at deltage i samfundsmæssige diskussioner, så er nyhedsformidlingen en succes på DR og TV 2.

Hvor kommer nyhederne fra?
Bogen kommer også ind på, hvor de elektroniske nyhedsmedier skaffer deres nyhedshistorier fra. Analysen viser, at en fjerdedel af historierne stammer fra aviser og magasiner. Og i de tilfælde, hvor man tager en historie fra en avis, er man i 9 ud af 10 tilfælde kommet et skridt videre med historien. Jyllands-Posten konkluderer, at det givetvis "vil komme bag på mange bladredaktører, da deres selvopfattelse er, at de stort set leverer alle nyheder…"

- Tv-produktion har ændret sig meget på kort tid. Hvor man tidligere begyndte dagen med en morgenavis og skulle levere et indslag om aftenen, er tv-produktion blevet mere som aviser. Man producerer historier, som man opdaterer løbende. Det betyder, at der bliver tilføjet vinkler, selv om man har kortere tid til at lave historierne. Vi fandt masser af eksempler på, at man droppede historier fra aviserne, fordi man ikke kunne tilføre dem noget nyt.

Det er det gode ved nyhedskonkurrencen, kan man sige. Der skal noget nyt på bordet hele tiden. Det er ikke det samme som at sige, at den agenda-setting, som foregår i aviserne, ikke stadig er utrolig vigtig for nyhedsstrøm-men. Det er den givetvis - det er der, at meget begynder. Men det er også klart for os, at de mange journalister, der arbejder i DR og TV 2, selv bringer dagsordenen videre og i stigende omfang bringer nye nyheder, siger Hans-Henrik Holm.

Tæt på nyhedsredaktionerne fra klokken tre morgen til sen aften
Bogen er skrevet, efter at en gruppe forskere fra Danmarks Journalisthøj-skole og Aarhus Universitet over to nyhedsuger har fået lov til at besøge de store nyhedsredaktioner i DR og på TV 2 - fra klokken tre om morgenen til sent om aftenen.

Forskerne har undervejs gjort uafhængige observationer, lyttet og inter-viewet medarbejdere og chefer. Det har – med forskernes egne ord – ført til "den formodentlig hidtil mest grundige analyse af nogle centrale aktører i det danske demokrati".

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}