Amerikansk ambassadør og danske toppolitikere til valgfest på TV 2

31. oktober 2012;
Af: TV 2 Kommunikation

Flere hundrede gæster fejrer og følger det amerikanske præsidentvalg hos TV 2 i Københavns sydhavn.

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Laurie S. Fulton.

På tirsdag 6. november afgør amerikanerne, hvem der bliver landets præsident de næste fire år.

TV 2 dækker valget med en stor valgfest i TV 2 NEWS' hovedkvarter i Sydhavnen i København, hvor blandt andre den amerikanske ambassadør i Danmark, Laurie S. Fulton, og en lang række danske toppolitikere kommer.

I løbet af aftenen og natten kan seerne blandt andet møde landets nye skatteminister Holger K. Nielsen, Johanne Schmidt-Nielsen, Lars Løkke Rasmussen, Mogens Lykketoft, Uffe Ellemann, Nicolai Vammen, Søren Espersen, Lykke Friis, Søren Pind, Niels Helveg Petersen og Joachim B. Olsen.

Caroline Henderson er en af de medvirkende under TV 2s valgaften på Teglholmen. (Foto: Heine Pedersen / TV 2)

I USA står et stærkt reporterhold klar til at følge valget på tætteste hold: Jesper Steinmetz, Ulla Terkelsen, Poul Erik Skammelsen, Divya Das, Anna Gaarslev og Rasmus Tantholdt.

Hele aftenen og natten igennem er der live-omstilling til holdet i USA med seneste nyt fra de afgørende stater, prognoser, resultater, kommentarer og selvfølgelig taber- og vindertaler.

På Teglholmen er Johannes Langkilde hovedvært sammen med Lotte Mejlhede, Henrik Qvortrup og Ole Krohn, og med masser af Stars and Stripes, burgere, amerikanerbiler er stemningen lagt til en all American-valgaften og nat. Musikken sørger sangerinden Caroline Henderson for.

TV 2 og TV 2 NEWS samsender direkte fra tirsdag aften kl. 20.50 og helt frem til onsdag morgen.


Valgdagen på TV 2 og TV 2 NEWS ser således ud:

20.50 Det amerikanske præsidentvalg – slutspurt
21.15 Sandy – stormen der væltede USA
21.40 Det amerikanske præsidentvalg – slutspurt
22.00 NYHEDERNE og Sporten
22.25 Regionale nyheder
22.35 Det amerikanske præsidentvalg
00.00 Det amerikanske præsidentvalg – skæbnenatten
04.00 Det amerikanske præsidentvalg – vinderen forudsiges
05.00 Det amerikanske præsidentvalg – vinderen erklæres
06.00 Det amerikanske præsidentvalg – præsidentens tale

TV 2 NEWS varmer hele dagen op til den amerikanske valgaften, som samsendes på TV 2 og TV 2 NEWS fra kl. 20.50. Valgfesten kan også følges på TV 2 Play.

--------------------

Læs også:
TV 2 livetekster præsidentens tale

All American valgnat på TV 2

Sandy - stormen der væltede USA

 

 

 

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}