TV 2-sommeren står (også) i fiktionens tegn

Tredje sæson af ’Sygeplejeskolen’ er blandt efterårets fiktionstilbud på TV 2s kanaler. Her ses Molly Egelind i rollen som Anna under de igangværende optagelser af tredje og fjerde sæson af Sygeplejeskolen’ . (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)

Tredje sæson af ’Sygeplejeskolen’ er blandt efterårets fiktionstilbud på TV 2s kanaler. Her ses Molly Egelind i rollen som Anna under de igangværende optagelser af tredje og fjerde sæson af Sygeplejeskolen’ . (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)

Corona-krisen sætter spor – både positive og negative – i TV 2s og TV 2 PLAYs fiktion i 2020 og frem. Hos TV 2 Fiktion ligger man vandret for at behandle de mange ideer til film og tv-serier, som corona-tiden har skabt lyst til at realisere. Nære historier og håbefulde fortællinger fylder mere end sædvanligt i forslagene til TV 2.

Corona-pandemien har fået betydelig indflydelse på TV 2s fiktionsudbud i 2020 – og faktisk ser det ud til, at indflydelsen vil holde flere år frem. Perioden med selvisolation har øjensynligt givet mange film- og tv-folk mulighed og lyst til at udvikle bunkevis af ideer til film og tv-serier.

- Efter den omfattende corona-nedlukning får vi virkelig mange forslag fra forfattere og producenter, så vi ligger vandret for at kigge nærmere på ideerne. Det er åbenlyst for mig, at mange kreative i de seneste måneder har haft mulighed for at stoppe op og tænke i nye og anderledes baner, siger TV 2s fiktionschef, Katrine Vogelsang, og fortsætter:

- Det kendetegner mange ideer, at der er tale om nære historier, fordi vi har været hjemme og har fulgt livet i kolonihaven, sommerhuset og hos naboen. Det smitter af, og samtidig oplever vi stor lyst til håbefulde historier. Tidligere har de mere mørke fortællinger ofte været dominerende, og vi har ind imellem skullet kæmpe for at få de lyse historier frem.

Den nye sæson af 'Rita' er godt i gang på TV 2 og TV 2 PLAY. Det er første gang, at TV 2 sender en ny sæson af den populære serie i sommermånederne.  (Foto: Martin Juul / TV 2)

Den nye sæson af 'Rita' er godt i gang på TV 2 og TV 2 PLAY. Det er første gang, at TV 2 sender en ny sæson af den populære serie i sommermånederne. (Foto: Martin Juul / TV 2)

TV 2-fiktion topper hitlister i juni

Også på programfladen bærer sommeren præg af corona-situationen. TV 2 har tidligere beskrevet, at sommeren 2020 byder på flere danske programmer, dansk musik og færre genudsendelser i den bedste sendetid. Læs mere her. Samtidig er der rykket på premieredatoer, hvorved sommeren også byder på ny dansk fiktion.

TV 2 er i forvejen Danmarks største leverandør af ny, dansk tv-fiktion til voksne, og TV 2s kanaler og TV 2 PLAY kan i sommeren 2020 – som noget ekstraordinært – præsentere i alt tre nye danske fiktionsserier. Hertil kommer den netop afsluttede genudsendelse af sæson tre og fire af ’Badehotellet’.

Og meget tyder på, at både tv-seere og streamingbrugere også vil have dansk fiktion om sommeren. I de første fire uger af juni er det TV 2-fiktion – tre episoder af ’Rita’ og et afsnit af ’Badehotellet’ – som topper de ugentlige hitlister over de mest sete tv-programmer (målt på konsoliderede og officielle seertal). Fiktions-førstepladserne er i et par af ugerne opnået trods flot sommervejr og i konkurrence med ’Fællessang’-programmer på DR1.

- Tidligere har vi været tilbøjelige til udelukkende at planlægge tv-fiktion til forårs- og efterårsmånederne, men sommeren fungerer strålende for tv-serier. Det gælder særligt på TV 2 PLAY, hvor den aktuelle sæson af ’Rita’ klarer sig fremragende, og hvor vi i øvrigt tilbyder ny dansk fiktion hver søndag, siger Katrine Vogelsang.

Yderligere to fiktionsserier får premiere i sommermånederne, nemlig ungdomsserien ’Puls’ på TV 2 PLAY 19. juli samt TV 2 PLAY- og TV 2 ZULU-serien ’Alfa’, der får premiere 16. august. Læs mere om ’Alfa’ her

Senere på efteråret har TV 2s kanaler og TV 2 PLAY premiere på ’Efterforskningen’ og på tredje sæson af ’Sygeplejeskolen’.

Torsdag 2. juli gik optagelserne i gang til anden sæson af TV 2 CHARLIE- og TV 2 PLAY-krimiserien 'Sommerdahl', hvor Peter Mygind spiller rollen som efterforsker Dan Sommerdahl. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)

Torsdag 2. juli gik optagelserne i gang til anden sæson af TV 2 CHARLIE- og TV 2 PLAY-krimiserien 'Sommerdahl', hvor Peter Mygind spiller rollen som efterforsker Dan Sommerdahl. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)

Tre sæsoner af CHARLIE-serier er i produktion

Også på andre områder bærer fiktions-sommeren præg af coronasituationen. Alle de igangværende og kommende fiktionsproduktioner er omfattet af særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte skuespillere og produktionsfolk.

I denne sommer har TV 2 gang i optagelser af fem nye sæsoner af tv-serier, herunder tre sæsoner alene til TV 2 CHARLIE, hvilket er rekord. Lige nu producerer CHARLIE nemlig to sæsoner af ’Sygeplejeskolen’ samt sæson to af krimiserien ’Sommerdahl’, der foregår i Helsingør. 

TV 2 satte forleden gang i produktionen af krimiserien ’Hvide Sande’, som foregår i et forbilledligt samarbejde mellem de professionelle filmfolk og myndigheder, virksomheder og befolkningen i det vestjyske område.

- Forfattere og filmfolk har finkæmmet området, har taget det til sig og har fundet fantastiske locations. Serien er oprigtigt født ud af Hvide Sande, og det mærker man positivt på materialet, siger Katrine Vogelsang. Læs mere om ’Hvide Sande’ her

Optagelserne til den nye sæson af Badehotellet indledes i August. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)

Optagelserne til den nye sæson af Badehotellet indledes i August. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)

Corona-udfordringer

I august – og dermed med forsinkelse i forhold til tidligere år – indledes optagelserne af ottende sæson af Danmarks største og mest sete tv-serie i mange år, ’Badehotellet’.

- Folkene bag ’Badehotellet’ har gennem årene fintunet og perfektioneret produktionen af serien. I år bliver det anderledes, fordi der er corona-udfordringer og -restriktioner. Det handler blandt andet om afspritning, værnemidler og fysisk opdelte områder for at mindske risikoen for smitte.

- Til gengæld har vi veludhvilede og meget veloplagte filmhold. De har stampet i startboksen under to-tre måneders ufrivillig pause, og de har virkelig glædet sig til at komme i gang, siger Katrine Vogelsang.

TV 2 og TV 2 PLAY har en række andre fiktionsprojekter, som først kan offentliggøres senere, på vej til de kommende måneder og år.

Seneste nyt

02. december 2020

Julen er et hit – på tv og streaming

Link til Julen er et hit – på tv og streaming
02. december 2020

TV 2 PLAY har rundet 700.000 abonnementer

Link til TV 2 PLAY har rundet 700.000 abonnementer
Niels Hausgaard blev hædret med 'STORM-Prisen' ved 'Året der gak' 2020.
02. december 2020

Niels Hausgaard vinder æresprisen 'STORM-Prisen' ved 'Året der gak 2020'

Link til Niels Hausgaard vinder æresprisen 'STORM-Prisen' ved 'Året der gak 2020'

Billede {0} af {1}