Resultat for TV 2 i 1. kvartal 2020

Fra TV 2s hovedkontor på Kvægtorvet i Odense. (Foto: Agnete Schlichtkrull / TV 2)

Fra TV 2s hovedkontor på Kvægtorvet i Odense. (Foto: Agnete Schlichtkrull / TV 2)

Stigende omsætning og seerandel i 1. kvartal 2020, men resultatet før skat faldt – primært som følge af negativt afkast på kapitalplaceringer.

I 1. kvartal 2020 fik TV 2 et resultat før finansielle poster på 32 mio. kr. mod 21 mio. kr. i 2019. Resultatet før skat var -26 mio. kr. mod 45 mio. kr. i 2019 – en resultatnedgang, som primært skyldes et negativt afkast på kapitalplaceringer som følge af COVID19-situationen, der har medført store fald på finansmarkederne i marts 2020.

TV 2 fastholder forventningerne til 2020-resultatet før finansielle poster (EBIT) på 100-150 mio. kr., som blev meldt ud ved offentliggørelsen af TV 2s årsrapport for 2019.

I 1. kvartal 2020 var omsætningen på 776 mio. kr. – en stigning på 46 mio. kr. svarende til 6,3 procent. Reklameomsætningen er steget med 9,2 procent, mens abonnementsomsætningen er steget med 7,4 procent.

Omkostningerne udgjorde i 1. kvartal 744 mio.kr. og er steget med 35 mio. kr. i forhold til 2019, hvilket svarer til en stigning på 4,9 procent.

Voksende seerandel
TV 2-familiens seerandel blandt alle danskere var 48,0 procent i 1. kvartal 2020, hvilket er 7,6 procentpoint bedre i forhold til samme periode i 2019.

Den samlede tv-sening faldt med tre procent, mens seertiden hos TV 2-familien voksede med 18 procent fra 61 daglige minutter i 1. kvartal 2019 til 72 minutter pr. dag i 1. kvartal 2020.

Der er fortsat vækst i antallet af abonnementer til TV 2 PLAY i 2020.

Læs hele kvartalsrapporten her.

Seneste nyt

Anna (Molly Egelind).
03. juli 2020

TV 2-sommeren står (også) i fiktionens tegn

Link til TV 2-sommeren står (også) i fiktionens tegn
André Babikian som Flemming Torp, Laura Drasbæk som Marianne Sommerdahl og Peter Mygind som Dan Sommerdahl.
03. juli 2020

'Sommerdahl' er tilbage i Helsingør

Link til 'Sommerdahl' er tilbage i Helsingør
03. juli 2020

YouSee-kunder kan nu vælge TV 2 PLAY i Bland Selv

Link til YouSee-kunder kan nu vælge TV 2 PLAY i Bland Selv

Billede {0} af {1}