Tæt på dyrelivet i Australien

04. november 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 tager seerne med til Australiens enestående, bjergtagende og barske dyreliv i ny serie. Første gang lørdag 7. november kl. 18.25.


Dyrelivet i Australien er på alle måder enestående, for her findes talrige arter, som man ikke møder på noget andet kontinent. Naturen er lige så bjergtagende, som den er barsk, og af og til har de vilde dyr brug for en hjælpende hånd, hvis de f.eks. er kommet til skade eller er kommet på afveje. Når skaden er sket står en række dyrlæger, specialister og frivillige hjælpere klar til at komme dyrene til undsætning.

Og det er netop dem - de vilde dyr og dyrevennerne - der er omdrejningspunktet i den australske naturserie "Dyrevenner Down Under", der har premiere på TV 2 lørdag 7. november kl. 18.25.

Serien er på 13 afsnit, og i det første møder seerne bl.a. en molok, der skal hjælpes tilbage til Alice Springs, en pelikan, der har slugt en fiskesnøre med tilhørende kroge, og en slange, som har forvildet sig ind på et hotel, hvor den faktisk ikke er velkommen.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}