LEDIGE STILLINGER

image

Vil du arbejde med live-transmissioner i et spændende og intenst miljø? I forbindelse med lanceringen af TV 2 Sport X, søger vi en ny kollega til TV 2 MCR i Odense, hvor du bliver en del af et engageret og specialiseret team, som understøtter vores producerende afdelinger.

MCR er et centralt knudepunkt, som leverer alle live-transmissioner til TV 2s kanaler, herunder TV 2, TV 2 NEWS, TV 2 SPORT og den kommende TV 2 Sport X.

Teamet er organisatorisk placeret i TV 2 Infrastruktur & Operations, som tæller ca. 60 ansatte.

De primære opgaver består i:

  • Daglig koordinering af tekniske operationer, både internt og med eksterne samarbejdspartnere
  • Koordinator/sparringspartner i forbindelse med planlægning af små og store events
  • Overvågning og sikring af TV 2s kanaler leveres korrekt til vores distributører
  • Teknisk ansvar for modtagelse, kontrol og routing af transmissioner fra ind- og udland
  • Etablering af kommunikation til eksterne enheder, kommentatorkredsløb samt håndtering af off tube kommentering
  • Optagelse af indkommende transmissioner til brug i Odense og i vores afdeling på Teglholm Allé i København

Profil:
Du skal kunne fungere godt i et team, og skal også kunne arbejde selvstændigt. Desuden forventer vi, at du har sans for detaljer og stiller høje krav til den kvalitet, du leverer. Det er nødvendigt med stort overblik – også i pressede situationer, hvor du skal kunne arbejde struktureret. Det er af stor betydning, at du er serviceminded, har stort engagement og kan kommunikere professionelt på såvel dansk som engelsk.
Da MCR har en stor kontaktflade, såvel internt som eksternt, skal du være imødekommende og god til at skabe og vedligeholde relationer.

MCR Teamet arbejder med højt humør i en uformel stemning, derfor lægger vi vægt på, at du kan bidrage med en positiv attitude.

Det er en fordel at have erfaring fra tilsvarende job, men det er ikke et krav. TV 2 vil stå for den nødvendige oplæring. Normalt farvesyn er påkrævet.

Vi regner med, at du har en relevant teknisk uddannelse eller indgående erfaring med teknisk arbejde. Desuden forventer vi, at du udover en TV teknisk baggrund har følgende faglige kvaliteter:

  • Stor teknisk forståelse og kreativitet
  • Gode IT-kundskaber herunder kendskab til computer og operativsystemer, kendskab til grundlæggende netværksteknik og grundlæggende viden om Video-over-IP/streamingprotokoller
  • Kendskab til tv-transmissionsteknologier
  • Kendskab til tv-produktion
  • Kendskab videoformater og komprimering

Arbejdssted: Odense
Der vil være skiftende arbejdstider, herunder weekend/helligdage. MCR er bemandet efter opgaver, så du kan forvente både morgen-, dag-, aften- og natarbejde i den månedlige vagtplan. Ansættelse sker under gældende overenskomst mellem TV 2 Danmark A/S og Dansk Journalistforbund.

Ansøgningsfrist:

17. november 2019

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Sune Holmstedt
Teamchef
suho@tv2.dk
Tlf.: 65215622
Tlf.: 51563411