LEDIGE STILLINGER

image

Fremtidens visuelle storytellers og content creators, TV 2 vil have dig!!!

TV 2 DANMARK A / S søger fire film- og tv-produktionselever (FTP-elever) til all-round uddannelse i tv-produktion med start 21. august 2019. TV 2 søger kreative personer, som vil bidrage til at definere fremtidens visuelle storytelling i Danmark og udenfor Danmark. Som et af Danmarks største produktionshuse vil vores elever arbejde for Nyhederne/NEWS med yderligere muligheder for at bruge kreativ tid hos TV 2 Nyhedernes andre redaktioner (ECHO, Dok, PLAY og Event). Vi har også en vision for at vores fremtidige, FTP-elever får muligheder indenfor grafisk storytelling, teko og at producere.

Vi har brug for to elever i Odense (Kvægtorvet) og to elever i København(Teglholmen). Det skal fremgå af ansøgningen, om du ønsker at arbejde i Odense eller København – eller om arbejdsstedet ikke er afgørende for dig. Skoledelen foregår på Medieskolerne i Viborg.

Personprofil

For at komme i betragtning til stillingen som FTP-elev skal du:

  • Have stor interesse for tv, video- eller filmproduktion – og meget gerne praktisk erfaring med faget.
  • Have gennemført grundforløbet ”Medieproduktion, film og tv-produktions-uddannelsen”.
  • Være moden og ansvarsbevidst.
  • Have kreative, musiske og visuelle evner.
  • Have et godt farvesyn.
  • Have kørekort.
  • Have et godt kendskab til engelsk og en stor interesse for nyheder er en forudsætning.
  • Være fleksibel og indstillet på skiftende arbejdstider.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en alsidig ”hands on”-uddannelse inden for moderne nyhedsproduktion, redigering i Avid, Premiere og andre adobe-produkter med adskillige kameratyper, droner og planer om at vokse med de nyeste storytelling-værktøjer. Vores kreative landskab er altid åbent for nye ideer.

Vi arbejder på at skabe den nye fremtid – den næste generation af stærke visuelle storytellere i Danmark og udenfor Danmark. Ikke bare individer, der kan håndtere udstyr, men etiske, passionerede, drevne, talentfulde og kreative storytellere.

Elevlønnen følger den gældende overenskomst mellem TV 2 og Dansk Journalistforbund.

Er du nysgerrig – så læs mere omkring FTP-uddannelsen på TV 2 her.

Send din ansøgning i dag.

Ansøgningsfrist:

30. april 2019

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Jonathan Malat
Produktionschef
jmal@tv2.dk
Tlf.: 30172906