LEDIGE STILLINGER

image

Er du mand eller kvinde for at stå i spidsen for vores nye HR-system, og har du et godt greb om, hvordan man skaber smidige og effektive HR-processer i en dynamisk organisation? Så læs med her!

I TV 2 HR styrker vi afdelingen med en HR-konsulent, som skal være med til at implementere og høste gevinsten af vores nye HR-system (Mindkey) og samtidig tage ejerskab for at drive den fortsatte udvikling af relevante HR-processer.

Om jobbet

TV 2 HRs fornemmeste opgave er at understøtte TV 2s ledere og medarbejdere med viden, værktøjer og processer, med henblik på at skabe udvikling, arbejdsglæde og værdi i TV 2 forretningen.

Med implementeringen af Mindkey, som er vores første integrerede IT-arbejdsplatform, har vi fokus på at effektivisere vores HR-processer. Det bliver din opgave at få hånd om disse processer i systemet. Du bliver superbruger og ansvarlig for at drive og videreudvikle Mindkey, og du skal tage ejerskab for, at vi via systemet opnår den ønskede effekt og de forventede synergier. Dine primære opgaver bliver:

  • at være med til at implementere vores nye arbejdsplatform i TV 2s organisation - i tæt samarbejde med dine kolleger i HR
  • at varetage de personaleadministrative HR-processer, der knytter sig til en medarbejders ansættelsesforløb - fra kontraktskrivning, organisationsstyring og onboarding til fratrædelse og offboarding
  • at udvikle og optimere andre HR-processer i systemet
  • at supportere ledelsen og HR-teamet med relevant data og rapportering.

Din baggrund

Vi leder efter en energisk medarbejder, som har:

  • en længerevarende relevant uddannelse, gerne på kandidatniveau
  • erfaring med at systemunderstøtte HR-processer (måske endda i Mindkey), gerne fra en tilsvarende HR-rolle
  • erfaring med personaleadministration og organisationsstyring, samt kendskab til overenskomster og personalejura
  • en god HR-faglig forståelse
  • solid proces- og IT-systemforståelse og evnen til at arbejde med medarbejderdata og HR-rapportering.

Dig som person

  • du har både administrator-dna og procesforståelse
  • du er initiativrig, tager ansvar og arbejder struktureret
  • du har både det store overblik og sans for detaljen
  • du arbejder selvstændigt, er grundig og tænker hele vejen rundt i din opgaveløsning
  • du kommunikerer og formidler, så det matcher TV 2 som digital medievirksomhed.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et dedikeret team, og du får fem kompetente kolleger. Vi sparer og rådgiver i organisationen, og sammen skaber vi målrettede og værdiskabende løsninger af høj kvalitet til en arbejdsplads fuld af puls, udfordringer, ambitioner og en masse dygtige medarbejdere. Alle brænder vi for TV 2s produkter, og vi er stolte over at være en del af et stort mediehus, der både oplyser og underholder danskerne hver eneste dag.

TV 2 har til huse på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København. Det forventes, at du arbejder begge steder, men dit primære arbejdssted er på Kvægtorvet. Du refererer til HR-chefen.

Ansættelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist:

20. marts 2019

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Lene Solberg
HR chef
leso@tv2.dk
Tlf.: 20243962