LEDIGE STILLINGER

image

TV 2 Digital Udvikling er ansvarlig for udviklingen af TV 2 PLAY, tv2.dk og vores apps Nyheder, Vejr, Sport og tvtid, som samlet set bruges af 1 million danskere hver dag. Digital Udvikling rummer mere end 70 dygtige folk, arbejder agilt og end2end med de digitale produkter fra koncept, design og UX til udvikling, QA og release i tæt samarbejde med resten af TV 2.

Jobbet

Vi søger en teknisk stærk Product Owner for to af TV 2 PLAYs core product teams. Det ene team, Streaming & Player, står for hele streaming-opsætningen på TV 2 PLAY, video-workflows, encoding og levering af videostreams til videoafspilleren på de forskellige client-applikationer. Teamet står desuden for udvikling og vedligeholdelse af vores browserbaserede videoafspiller samt Chromecast. Det andet team er Videoplatform og Recommendation teamet, som har ansvar for udviklingen af TV 2 PLAYs Online Video Platform, der leverer indholds- og videodata til alle TV 2 PLAYs client-applikationer.

Tilsammen leverer de to teams kernefunktionalitet for TV 2s streamingtjeneste. Du bliver derfor Product Owner for to teknisk stærke teams, som kender vigtigheden af at arbejde som en enhed i en agil dagligdag.
Som Product Owner får du en central rolle for de to teams succes med at levere de rette løsninger på det rette tidspunkt – i tæt koordination med andre Product Owners og Product Managers.

Om rollen:

  • Du definerer og ejer teamets product backlog og prioriterer aktiviteterne på user story niveau, så de altid stemmer overens med TV 2 PLAYs overordnede prioritering og fremtræder koordineret på tværs af teams
  • Du er en aktiv spiller i scrum aktiviteterne, såsom daily standup, refinement sessioner, retrospective, planning, osv
  • I løbende samarbejde med Product Manager, andre Product Owners og øvrige stakeholders i organisationen sikrer du gennemskuelighed og fremgang i initiativer, der går på tværs af teams
  • Du tager domæneejerskab for dit område og holder dig løbende opdateret, så du er i stand til, at kommunikere krav til resten af teamet på en tydelig måde som sætter teamet istand til at nedbryde features til implementerbare userstories
  • Du håndterer eksterne leverandører og udarbejder rapporteringer, ansøgninger og andre aktiviteter, der supplerer udviklingsaktiviteterne
  • Du giver feedback til interessenter i organisationen omkring produkt-releases, så der skabes transparens i teamets fremskridt og backlog

Om dig:

  • Du forstår at arbejde i udviklingsteams og har god teknologisk indsigt. Måske har du en baggrund med softwareudvikling eller anden teknisk rolle
  • Du har erfaring som Product Owner, digital/teknisk projektleder eller Scrum Master
  • Du er metodisk og analytisk stærk og kan overskue komplekse problemstillinger i forhold til brugeroplevelse, tekniske løsninger og forretningsbehov
  • Du kommunikerer lige så åbent om fejl og problemer som om succeser
  • Du er positiv og udadvendt med flair for at skabe og vedligeholde gode forbindelser på tværs

Os

Hos os bliver du en del af en ambitiøs og teknisk stærk udviklingsafdeling, der sætter samarbejde og en udfordrende og sjov hverdag højt. TV 2 er en stor IT og digital arbejdsplads i hastig udvikling. 250 medarbejdere udvikler og driver hver dag teknik, IT og digital i TV 2.

Du skal arbejde på Kvægtorvet i Odense.

Der afholdes samtaler den 13. & 14. december 2018.

Ansøgningsfrist:

12. december 2018

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Rasmus Lund
Teamchef Streaming & Player
ralu@tv2.dk
Tlf.: 20243964