LEDIGE STILLINGER

image

Til medieplanlægningsteamet i TV 2 Marketing søger vi en Social Media Marketing Specialist.

Jobbet

Som Social Media Marketing Specialist bliver du ansvarlig for TV 2 PLAYs tilstedeværelse på sociale medier – såvel organisk som betalt. Herudover bliver du ansvarlig for den betalte social media indsats for de øvrige TV 2-kanaler TV 2, ZULU, CHARLIE og FRI.

Du får en bred portefølje af samarbejdspartnere herunder medieplannere, kampagneledere, kreative konceptudviklere og social media managers i en sjov og travl hverdag.

Ansvarsområder i stillingen

Du:

  • er ansvarlig for TV 2 PLAYs Social Media tilstedeværelse.
  • er ansvarlig for brugen af paid Social Media for alle TV 2s programmer.
  • udarbejder anbefaling til paid Social Media indsats på kampagner, og det bliver dit ansvar at opsætte og optimere annoncer samt evaluere på indsatsen.
  • skal identificere og potentialevurdere TV 2s annonceringsmuligheder på eksisterende og nye opståede sociale medier.
  • skal implementere learnings fra ROI modeller og evalueringer i anbefalinger.
  • bliver involveret i udarbejdelse af optimeringsguidelines på tværs af TV 2s kanalportefølje til de relevante fagområder i TV 2s forretning

Din profil:

Det er vigtigt, at du brænder for sociale medier, er skarp i din rådgivning og god til at sparre med dine kollegaer. Herudover skal du også kunne eksekvere og planlægge indholdets udkomme.

Vi forventer, at du:

  • Har en klar fornemmelse for det gode indhold, og hvad der virker, samt et strategisk og kommercielt mindset.
  • Ved hvordan man bringer indhold ud til de rette mennesker via sociale medier.
  • Interesserer dig for medietrends og udvikling i markedet og har en naturlig interesse i at holde dig opdateret indenfor særligt nye sociale medier og muligheder.
  • Har erfaring med rådgivning såvel som eksekvering indenfor Social Media marketing.
  • Har en struktureret tilgang til dine opgaver og øje for detaljerne.
  • Har minimum 2 års erfaring med Social Media marketing - rådgivning, publicering og -optimering fra bureau eller anden virksomhed.

Vi tilbyder:

Du bliver en del af TV 2 Marketing med ca. 80 ansatte, som er en af landets mest ambitiøse og innovative marketingafdelinger med en portefølje af egne kommunikationskanaler, der tilsammen leverer flere kontakter end noget andet mediehus i Danmark. Vi er hele husets marketingstrateger, brandingeksperter, mediebureau, reklamebureau, designbureau, digitale konceptudviklere og SoMe-eksperter – og arbejder med alle husets kanaler: TV 2, ZULU, CHARLIE, NEWS, FRI, TV 2 PLAY og TV 2 SPORT.

Vi brænder for vores projekter og er stolte over at være en del af et mediehus, der både inspirerer, informerer og underholder størstedelen af Danmark hver eneste dag. Vi er ambitiøse og målbevidste og sætter den faglige barre højt, og vores gejst smitter af på vores arbejde og vores team. Vi har en uformel tone og kan godt lide at være sammen, og det gør det ekstra sjovt at gå på arbejde.

Du refererer til Mediechefen og får en spændende hverdag i et dynamisk og udfordrende miljø med mange udviklingsmuligheder.

Yderligere information

Hvis du synes ovenstående lyder spændende, så send din ansøgning så snart som muligt. Samtaler afholdes løbende, og vi vil meget gerne kunne sige velkommen til vores nye kollega den 1. november 2018.

Arbejdssted: København med arbejdsdag på hovedkontoret på Kvægtorvet i Odense ca. 2 gange om måneden.

Ansøgningsfrist:

15. august 2018

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Johnny Kedan Ramseyer
Marketing specialist
jkra@tv2.dk
Tlf.: 30100279