LEDIGE STILLINGER

image

Har du lyst til at arbejde for et af Danmarks største og mest spændende mediehuse og samtidig indgå i et ambitiøst og uformelt team?

TV 2 har store ambitioner på datadrevet indholdsudvikling. Vi er i kontakt med over 1 mio. danskere dagligt. Gennem analyse af forbrugernes adfærd på vores digitale tjenester, søger vi hele tiden at levere den bedste brugeroplevelse til vores mange daglige brugere.

Vi søger en stærk redaktionel analytiker med 2-3 års erfaring, der i praksis kan behandle større mængder data, samt finde og uddrage mønstre, tendenser og indsigter, der gør data brugbar for vores redaktionelle og kommercielle afdelinger. Du skal kunne planlægge, gennemføre, rapportere og perspektivere analyser, der skal danne grundlag for kompetent og relevant sparring til de digitale indholdsfolk, der producerer indhold til bl.a. tv2.dk og TV 2s apps.

Du vil blive en del af TV 2s analyseafdeling og kommer til at arbejde sammen med dygtige kollegaer, der er fagligt stærke inden for bl.a. datadesign, webanalyse, datavisualisering, kvantitativ og kvalitativ brugerundersøgelse, statistik og projektledelse.

Dine opgaver vil bl.a. være …

  • daglig support for redaktionerne i forhold til at finde og perspektivere gårsdagens tal
  • levere support til opsætning, gennemførsel og analyse af A/B tests på tv2.dk
  • holde en tæt dialog med redaktionerne og forstå de redaktionelle processer
  • styrke redaktionerne med at træffe datainformerede beslutninger
  • samarbejde med dine kollegaer i TV 2 Analyse på tværgående formater
  • adfærdsanalyser på tv2.dk og TV 2’s Apps

Vi forestiller os, at …

Du har en akademisk uddannelsesmæssig baggrund – gerne med afsæt i informationsteknologi og statistik. Du har også nogle års erfaring med analyser af digitale data. Det vil være en fordel – men ikke et krav – at du har erfaring med Adobe Analytics, da det er vores primære analysesoftware. Du har indsigt og interesse i det digitale medielandskab og har en solid erfaring med at arbejde med store datamængder. Du har en bred viden inden for digitale analyseværktøjer og kan bruge Excel og PowerPoint på avanceret niveau. Personlige egenskaber vi vægter højt er, at du er struktureret, kommunikativ, initiativrig og en god teamplayer.

Vi kan tilbyde …

  • kompetent faglig sparring
  • stor handlefrihed
  • et ambitiøst og udfordrende miljø
  • en social afdeling i en uformel organisation

Arbejdsstedet er Teglholmen i København.

Ansøgningsfrist:

25. maj 2018

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Mette Lehrmann
Analysechef
mele@tv2.dk
Tlf.: 30172940