SÅDAN SER DU TV 2s KANALER


Hvis du er medlem af en antenneforening
Hvis du er medlem af en antenneforening og ikke kan modtage en eller flere af TV 2s kanaler, kan du kontakte foreningens bestyrelse og høre, om du har mulighed for at stille forslag eller stemme på kanalen ved næste generalforsamling eller brugerafstemning.

Hvis du har parabolabonnement hos Canal Digital
Der er mulighed for at se TV 2s kanaler i flere af Canal Digitals kanalpakker. Du kan kontakte Canal Digitals kundeservice på tlf. 70 70 19 94 og få nærmere oplysninger om abonnementsforhold og kanalpakker eller se mere på www.canaldigital.dk.

Hvis du har parabolabonnement hos Viasat
Der er mulighed for at se TV 2s kanaler i flere af Viasats kanalpakker. Kontakt Viasats kundeservice på tlf. 45 100 100 for nærmere oplysninger om abonnementsforhold og kanalpakker eller se mere på www.viasat.dk.

Hvis du har YouSee kabel-tv
Har du kabel-tv hos YouSee, og kan du ikke modtage en eller flere af TV 2s kanaler, kan du få nærmere oplysninger om abonnementsforhold og kanalpakker hos YouSee’s kundeservice eller se mere på www.yousee.dk.

Hvis du har Stofa kabel-tv
Det er de lokale Stofa-brugergrupper, der vedtager, hvilke TV 2-kanaler der skal være en del af den kanalpakke, du tilbydes. Kender du ikke din lokale brugergruppe, kan du få hjælp hos Stofas kundeservice på tlf. 88 30 30 30. Har du problemer med modtagelsen, kan du ligeledes kontakte Stofas kundeservice eller se mere på www.stofa.dk.

Hvis du har Boxer TV
For at modtage TV 2s kanaler kan du abonnere på flere af Boxers kanalpakker. Kontakt Boxer TVs kundeservice på tlf. 70 33 20 33 og hør nærmere om abonnementsforhold og kanalpakker eller se mere på www.boxertv.dk

Bredbånds-tv
TV 2-kanaler via bredbånd (IP TV) udbydes bl.a. af Telia, TDC TV, Waoo!, Altibox og Viasat. Ønsker du nærmere oplysninger om abonnementsforhold og kanalpakker, kan du kontakte Telias kundeservice på tlf. 82 33 70 00 eller læse mere på www.telia.dk, TDCs kundeservice på tlf. 80 80 80 10 eller læse mere på www.tdc.dk, Waoo!s kundecenter på tlf. 70 30 11 11 eller læse mere på www.waoo.dk, Viasats kundeservice på tlf. 45 100 100 eller læse mere på viasat.dk og Altibox’ kundeservice på tlf. 70 300 600 eller læse mere på altibox.dk.

TV 2 PLAY
På TV 2s streamingtjeneste TV 2 PLAY kan man købe adgang til live-signalet fra TV 2-kanalerne enkeltvis, eller man kan købe flere eller alle TV 2-kanaler sammen i den såkaldte ’Live-pakke’. ’On Demand’-pakken giver adgang til TV 2s store arkiv, mens ’Hele pakken' giver dig alle live-kanaler samt det store bibliotek af programmer, film, comedy og serier. På TV 2 PLAY får man også adgang til en ekstra PLAY-sportskanal, så man selv kan bestemme, når der er to sportsbegivenheder, der sendes samtidig.

Med TV 2 PLAY kan man se TV 2s kanaler på både pc/Mac, iPad, iPhone, Android og Windows Phone – samt på smarttv via Chromecast og AirPlay. TV 2 PLAY kan dog primært ses i Danmark - der er begrænset adgang fra udlandet. Læs mere på tv2play.dk.

Info vedrørende eventuelle forstyrrelser og afbrydelser af signalet for TV 2s hovedkanal findes her.