TV 2 SPORT

TV 2 SPORT er Danmarks største og mest sete sportskanal, der har fokus på danske rettigheder, live-sport, events og journalistisk. TV 2 SPORT hører hjemme på TV 2 på Kvægtorvet. Kanalen gik i luften 9. januar 2015 og har TV 2s sportschef, Frederik Lauesen, som chef.

TV 2s sportskanal er for alle fans med en forkærlighed for sport, og de store dramaer på og uden for banen bliver leveret med høj faglighed af kendte værter og kommentatorer fra TV 2.

TV 2 SPORT har – sammen med TV 2s hovedkanal – ene-rettigheder til dansk håndbold, dansk ishockey, dansk basketball, dansk DTC-motorsport og dansk badminton. Sportskanalen vil sende masser af live-transmissioner og vil også dække de store events som OL, slutrunder i fodbold, slutrunder i håndbold og internationale cykelløb inklusive EM og VM. Tennis er ligeledes en stor rettighed for TV 2 SPORT, der har sikret rettighederne til WTA-tennis med bl.a. Caroline Wozniacki.

Kanalen har herudover erhvervet rettighederne til bl.a. den hollandske æresdivision i fodbold med mange danske spillere, de største internationale badmintonturneringer inklusive VM, All England og Super Series, til verdens bedste basketball-liga, NBA, og til VM-slutrunder i ishockey, svømning, kano og kajak, langrend, alpint, skiskydning, freestyle og snowboard.

TV 2 SPORT er abonnementsbetalt og reklamefinansieret og kan bl.a. ses via kabel-tv, satellit, det jordbaserede sendenet med Boxer-abonnement samt fiber.

TV 2 SPORT kan også ses via TV 2 PLAY.

Sådan ser du TV 2s kanaler.

Kontaktoplysninger:

TV 2 SPORT
Rugaardsvej 25
5100 Odense C
Telefon: 65 91 91 91
Telefax: 65 91 33 22
Mail: sport@tv2.dk