TV 2 CHARLIE er TV 2s kanal, der hylder den folkelige kultur og altid er godt selskab. Kanalen retter sig til voksne og nysgerrige danskere med lyst til at blive underholdt, for CHARLIE har fokus på både den gode stemning og de folkelige oplevelser. 

TV 2 CHARLIE prioriterer den gode danske underholdning og musik, dansk fiktion, talkshows, danske filmklassikere, events og de bedste europæiske serier, herunder både dramaer og prisbelønnede krimiserier. TV 2 CHARLIE gik i luften 1. oktober 2004 som den tredje tv-kanal i TV 2-familien. 

Kanalen, der nu er Danmarks fjerdestørste, har særligt fokus på den gode underholdning til danskerne. Blandt de store underholdningssucceser er programmer som 'Spørg CHARLIE', 'Hvem vil være millionær?', 'Lykkehjulet', 'Dine fulde fem' og det årlige satireshow 'Året der gak'.

TV 2 CHARLIE fik i 2017 kæmpesucces med sin første store, danske fiktionsserie 'Mercur'. Den succes blev overgået i 2018 med serien 'Sygeplejeskolen', der derfor også fortsatte i 2019 og med sæson tre i 2020. Samme år fik TV 2 CHARLIE også rekordhøj seeropbakning til den nye krimiserie 'Sommerdahl', der er sendt i sæson to i 2021 og med sæson tre på vej. I de kommende år vil CHARLIE fortsætte arbejdet med at levere danske serier. 

På musikområdet tilbyder CHARLIE både koncerter med internationale stjerner og store danske kunstnere, ligesom kanalen har en række danskproducerede musikprogrammer. 

TV 2 CHARLIE er også kendt for sit fokus på den danske revytradition og de skarpe og sjove sketches fra kongerne og dronningerne af dansk revy. En stor event på kanalen er ’Hjertegalla’, hvor CHARLIE samler ind til Hjerteforeningen og fortæller rørende beretninger om, hvordan forskning og behandling hjælper hjertepatienter i alle aldre. 

TV 2 CHARLIE er abonnementsbetalt og reklamefinansieret og kan bl.a. ses via kabel-tv, satellit, det jordbaserede sendenet med Boxer-abonnement samt fiber. 

Sådan ser du TV 2s kanaler.

CHARLIE kan også ses via TV 2 PLAY.

 

 

Kontakt TV 2 CHARLIE

TV 2 Networks
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Tlf.: 39 75 75 75
Mrk. TV 2 CHARLIE
Mail: charlie@tv2.dk

Billede {0} af {1}