Zulu'ske dokumentarer hver aften klokken 21.00

29. december 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 Zulu åbner det nye år med gode dokumentarer i "ZULU.DOX".

D.A.D.-medlemmerne fra venstre: Trommeslager Laust Sonne, bassist Stig Pedersen, forsanger Jesper Binzer og guitarist Jacob Binzer.

TV 2 Zulu indleder det nye år med en række markante og Zulu'ske dokumentarer, der sendes hver aften klokken 21.00 under fællestitlen "ZULU.DOX".

Mandag 4. januar er "D-A-D True Believer" på program-met - road-trip-filmen om D.A.D., hvor omdrejnings-punktet hedder rock'n'roll.

I samtlige knap 25 år D.A.D. har eksisteret, har Torleif Hoppe ladet sit kamera snurre. Han har fulgt dem gennem op- og nedture og dokumenteret festerne, snakkene, dis-kussionerne, koncerterne, kriserne og triumferne.

"D.A.D. - True Believer" er et varmt, men også ærligt portræt af fire venner, der ikke kan lade være med at spille rock. Og den kommer tættere på og viser flere sider af livet som medlem af et kendt, etableret rockband, end musikdoku-mentarer har for vane.

Laird John Hamilton i "Riding Giants".

Riding Giants
Tirsdag 5. januar har TV 2 Zulu tv-premiere på "Ri-ding Giants" - en dokumen-tar om den farverige surfer-kulturs oprindelse og historie. Om passionen, adrenalinkicket og jagten på den store bølge.

Programmet fortæller om surfingens fødsel efter krigen på Hawaii og følger med indsigtsfulde inter-views og fantastiske film-optagelser surferbevægel-sens udvikling gennem årene frem til det rebelag-tige univers, det er i dag.

Blandt de surferlegender, som bliver interviewet i filmen, er Greg Noll, Jeff Clark og Laird Hamilton.

Lele, der er fransk nødhjælpsarbejder, sammen med bande-lederen 2pac.

Ghosts of Cité Soleil
Onsdag 6. januar sender TV 2 Zulu Asger Leths prisbelønnede dokumen-tar fra Haiti, "Ghosts of Cité Soleil".

To timer fra Miamis kyst ligger Haiti. "Helvede" er det ord, der bedst beskriver virkeligheden her på dette sted, der også kaldes "verdens farligste".

I statistikkerne indtager Haiti tredjepladsen over lande plaget af sult, kun overgået af Somalia og Afghanistan. Fejlernæ-ringen er højere end i Angola, og den forventede levealder i Haiti er lavere end i Sudan.

I Haitis værste ghetto, Cité Soleil, kæmper de to brødre, bandelederne 2pac og Bily, for at overleve og for at få magt. Våben, mord og gangstere er en del af deres hverdag, og omdrejningspunkterne i filmen er deres had og kærlighed til hinanden, deres trekantsdrama med den franske nødhjælpsarbejder Lele og deres umulige pagt med præsident Aristide i hans desperate forsøg på at bibeholde magten.

Men det er også en fortælling om drømme, håb og ambitioner og om et liv langt væk fra ghettoen i Cité Soleil, hvor hip hop og rapmusik udgør en livsbekræftende del af håbet om et bedre liv.

David Beckham jubler, efter at han har scoret et mål for Real Madrid. Den flotte dokumentarfilm "Real: The Movie" går bag om livet i kongeklubben og viser nye sider af stjernerne i klubben.

Real: The Movie
Torsdag 7. januar sender TV 2 Zulu den spanske fodboldfilm "Real: The Movie", der går tæt på en af verdens mest vindende fodboldklubber nogensinde - Real Madrid.

Blandt de mange stjernespillere, som medvirker i filmen er Zinédine Zidane, David Beckham, Ronaldo, Raúl Bravo, Michael Owen, Luis Figo, Roberto Carlos, Emilio Butrageno, Iker Casillas, Iván Helgue-ra samt danske Thomas Gravesen.

Filmen, der blander doku-mentar og fiktion, viser, hvordan Real Madrid er blevet et verdensomspænden-de fænomen, der influerer på millioner af menneskers liv overalt på kloden.

Michael Moore går i "Sicko" i kødet på det amerikanske sundhedsvæsen.

Sicko
Fredag 8. januar har TV 2 Zulu dansk tv-premiere på den kontroversielle og Oscar-vindende Michael Moores film "Sicko".

Michael Moore og hans hold går denne gang i kødet på det amerikanske sundheds-system, som netop i disse uger diskuteres i den ameri-kanske kongres - i både Se-natet og Repræsentanternes Hus.

Flere almindelige amerika-neres liv er blevet ødelagt - og i få tragiske tilfælde med dødelig udgang - på grund af katastrofale fejltagelser begået af den offentlige sygesikring.

En krise, som ikke kun berører de 47 millioner amerikanere, der ikke er forsikrede. Millioner af borgere, som troligt betaler deres præmie til sygesikringen, er blevet fanget i det bureaukratiske net.

"Metallica - Some Kind of Monster" fortæller historien om verdens største heavy metal-band Metallica.

Metallica -
Some Kind of Monster

Lørdag 9. januar sender
TV 2 Zulu to dokumentarer om verdens største heavy metal-band, Metallica, og om gruppens danske trommeslager Lars Ulrich.

Aftenens første dokumen-tar er "Metallica - Some Kind of Monster". I mere end 25 år har medlem-merne af Metallica sat deres umiskendelige præg på den mere hårdtslående del af musikscenen.

Men selv musikalske megastjerner kan løbe panden mod muren, både kreativt og personligt, og det er præcis den situation, Metallica står i, da gruppen giver et filmhold lov til at følge arbejdet med det første studiealbum med originale sange i fem år.

Den amerikanske dokumentarfilm skildrer livet i Metallica over en periode på to et halvt år og byder på en både enestående og nærgående indsigt i livet i toppen af rockmusikkens superliga. Vi er bl.a. med, når medlemmerne går i gruppeterapi for at bearbejde de problemer, de midaldrende "heavyrockere" hver for sig og sammen står overfor.

- Det er ikke en film om Metallica, det er en film om forhold mellem mennesker, udtalte gruppens danske trommeslager Lars Ulrich til magasinet "Rolling Stone".

I "Lars Ulrich - en metalrod vender hjem" møder vi trommeslageren i det millionsælgende band Metallica og følger ham rundt til nogle af de steder i København, som har betydet meget for ham.

Lars Ulrich - en metalrod vender hjem
Og senere samme aften sender TV 2 Zulu et por-træt af Danmarks mest berømte trommeslager i programmet "Lars Ulrich - en metalrod vender hjem".

Programmet er lavet i forbindelse med, at Lars Ulrich på et tidspunkt var tilbage i Danmark i forbindelse med udgivelsen af et nyt Metallica-album. 

Tv-holdet kommer - helt eksklusivt - med Lars Ulrich rundt og kigge på nogle af de steder, som har betydet meget for ham: Barndomshjemmet, Maglegårdsskolen og tennisbanerne i Hellerup, studierne på Amager og musikbutikken hvor interessen for metal blev dyrket.

Lars Ulrich fortæller åbenhjertigt om sig selv og sit liv, mens vi bliver guidet igennem Metallicas historie. Programmet kulminerer med releasepartyet for albummet på "The Rock" i København. Alt sammen krydret med masser af fortidens fede musikvideoer - hvor man bl.a. kan se en ung Lars med bundesligahår i Metallicas allerførste video.

Kasper Eistrup (i forgrunden) øver sammen med resten af Kashmir i dokumentarfilmen "Kashmir - Rocket Brothers".

Kashmir -
Rocket Brothers
Søndag 10. januar sender TV 2 Zulu den danske musikdokumentar "Rocket Brothers", der handler om bandet Kashmir.

I fire år har instruktøren Kasper Torsting fulgt Kashmir - et af Danmarks største rockbands - på nærmeste hold. Med forsangeren Kasper Eistrup i centrum følger vi bandets hårde kamp med tomheden efter succesen med albummet "The Good Life", og den efterfølgende angst for ikke at kunne indfri egne såvel som omverdenens forventninger.

Programmet er med bandet i studiet, bag scenen og på turné. Seerne oplever dem råt for usødet, når de skændes i frustration, når de arbejder intenst med musikken, og når de bare er glade drengerøve. Og mens programmet følger bandets medlemmer, tager deres album "Zitilites" langsomt form.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}