'ZULU Comedy Galla' fra Operaen i København

Nikolaj Lie Kaas er vært på 'ZULU Comedy Galla 2017'. (Fotos: Per Arnesen / TV 2)

Nikolaj Lie Kaas er vært på 'ZULU Comedy Galla 2017'. (Fotos: Per Arnesen / TV 2)

06. september 2017;
Af: TV 2 Kommunikation

Skuespiller Nikolaj Lie Kaas er tilbage i værtsrollen for gallaen, der kan ses på TV 2 ZULU og TV 2 PLAY søndag 10. september. ZULU varmer op på den røde løber allerede fra klokken 20.20.

Nikolaj Lie Kaas tager den. Tjansen som vært for 'ZULU Comedy Galla 2017', der finder vinderen af comedybranchens mest prestigefyldte pris, 'Årets Komiker', og som kårer årets talent med 'Talentprisen'. Og som sikrer seerne både overraskelser og gode grin.

Den populære skuespiller har tre gange tidligere stået i spidsen for showet i Operaen, og han var da heller ikke i tvivl, da han hørte, at jobbet var ledigt: 

- Jeg tager tjansen som galla-vært. Selvfølgelig! Det er en fornøjelse at være tilbage. Showet er skide sjovt at være med til, og det er et rush at lave tv på den måde. Min opgave som vært er at få både publikum og seere til at føle sig godt tilpas, samtidig med at showet også skal have noget kant. Jeg glæder mig meget til at være en del af 'ZULU Comedy Galla'-familien igen, siger Nikolaj Lie Kaas.

Se, hvordan det så ud i traileren for Nikolaj Lie Kaas' comeback – her.

Der var masser af komikere på scenen til 'ZULU Comedy Galla' - blandt andre Ruben Søltoft. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

Rød løber som optakt
Inden det store show i Operaen har TV 2 ZULU også rullet den røde løber ud, hvor de to værter komikerne Mark Le Fêvre og Natasha Brock tager godt imod tv-kendisser, skuespillere, hele den danske comedystand og mange andre gæster, der sammen med seerne er inviteret til noget at grine af. 

Hvad glæder de sig mest til, hvad griner de af, og hvad har de på? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver stillet på den røde løber, imens Nikolaj Lie Kaas gør sig klar til at byde velkommen til 'ZULU Comedy Galla' fra scenen inde i Operaen. Og hvem ved - måske kommer vi også med om bag scenen.

'Årets Komiker' og 'Talentprisen'
De to priser, der uddeles i Operaen, er 'Årets Komiker' og 'Talentprisen'. Det har været muligt for alle at stemme på en af nominerede til 'Årets Komiker'-titlen, nemlig Mick Øgendahl, Rune Klan, Linda P og Rasmus Bruun & Frederik Cilius (Den korte Radioavis).

De nominerede til 'Talentprisen' er Frederik Rosgaard, Jakob Taarnhøj, Kasper Gross og Mikkel Klint Thorius. Vinderen af 'Talentprisen' modtager 100.000 kroner, og vinderes kåres udelukkende af en jury.

På scenen under ’ZULU Comedy Galla 2017’ var også Louise Mieritz (tv.) og Ditte Hansen. (Per Arnesen / TV 2)

ZULU fortæller røverhistorier
Har du ikke fået grint nok denne søndag, så er der mere at grine af, når TV 2 ZULU har premiere på sit nye true crime-krimimagasin 'Røverhistorier' - lige efter 'ZULU Comedy Galla'. Her møder vi en række tidligere kriminelle, der kan skrive under på, at forbrydelse aldrig betaler sig, når de fortæller om deres dummeste forbrydelse. Samtidig med premieren vil det også være muligt at høre 'Røverhistorier' som podcast.

------------

Læs ikke her, hvis du vil overraskes, når ZULU sender gallaen søndag 10. september.

Se video fra 'ZULU Comedy Galla 2017', hvor Nikolaj Lie Kaas gør grin med TV 2-filmen 'Alt det vi deler'.

Billede {0} af {1}