TV 2: Rekord for dansk tv i 2011

25. april 2012;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 var i 2011 den kanal, der sendte flest danske programmer, viser den netop offentliggjorte public service-redegørelse. Antallet af dansksprogede programmer vokser i 2012.

TV 2s programdirektør, Palle Strøm. (Foto: Miklos Szabo /TV 2)


TV 2 udvidede igen i 2011 antallet af dansksprogede tv-programmer, og TV 2 var sidste år den af alle tv-kanaler, der sendte flest timers dansk tv.

Det fremgår af TV 2s public service-redegørelse 2011, som offentliggøres i dag. Redegørelsen viser også, at TV 2-familien sidste år øgede sin andel af tv-seningen - og at TV 2 igen i 2011 var den hovedkanal, der sendte flest timers nyhedsudsendelser.

Sidste år sendte TV 2 flere end 3.500 timers dansksprogede tv-programmer, og det er det højeste antal timer på TV 2s hovedkanal nogensinde. DR1 har tidligere været den kanal, der sendte flest timers dansk tv, men det var ikke tilfældet i 2011, hvor DR1 sendte knap 3.400 timer.

TV 2 har i de senere år udvidet antallet af danske programmer, bl.a. nye reportageprogrammer, flere nyhedsudsendelser, udvidet morgen-tv, "Live fra Bremen", "Natholdet" og senest "Voice - Danmarks største stemme” og ”Weekend Weekend”.

- I det enorme udbud af udenlandsk tv er det vigtigt, at TV 2 tilbyder flest mulige danske kvalitetsprogrammer, der bl.a. kan gøre os klogere på hinanden og samfundet. At vi i 2011 udvidede med programmer som ”Mormors Bordel”, ”Natholdet” og underholdningsprogrammet ”Voice”, er jeg rigtig glad for, siger TV 2s programdirektør, Palle Strøm.

Den store sportssommer på TV 2 begynder lørdag 5. maj med Giro d'Italia, der indledes med tre etaper i Danmark, bl.a. enkeltstarten lørdag 5. maj. (Foto: All Over / TV 2)


De regionale nyhedsudsendelser og magasinprogrammer, som også kan følges på TV 2s programflade, er ikke med i opgørelsen, der både omfatter førstegangsudsendelser og genudsendelser.

Læs hele TV 2s public service-redegørelse her.

Udsigt til 2012 med mange danske programmer
Der er også udsigt til et 2012 med et meget højt antal danske programmer på TV 2, som fra starten af året igangsatte nye sæsoner og nye danske programmer. Det gjaldt f.eks. programserierne ”De bortførte børn”, ”Korrespondenterne” og faktaprogrammet ”Ung med de gamle” om unge, der involverede sig i ældre medborgeres liv og dermed skabte større forståelse på tværs af generationer.

- På flere områder udvider vi antallet af danske programmer i 2012, så den gode udvikling fortsætter, siger Palle Strøm.

2012 bliver ligeledes et meget stort sportsår med omfattende transmissioner og studieprogrammer i forbindelse med årets to håndboldslutrunder, EM i fodbold, OL i London, Tour de France og Giro d'Italia.

---------------------------------

Læs også om 2011:

TV 2: Rekord for dansksproget tv i 2011

TV 2 sender flest førstegangsudsendelser

Seerfremgang til TV 2-familien

Fantastisk år for TV 2s nichekanaler

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}