TV 2 FRI engagerer sig i Knæk Cancer

Lasse Rimmer er auktionarius i særudgaven af 'Krejlerkongen - Knæk Cancer'. (Foto: Sille Serup / TV 2)

Lasse Rimmer er auktionarius i særudgaven af 'Krejlerkongen - Knæk Cancer'. (Foto: Sille Serup / TV 2)

19. oktober 2016;
Af: TV 2 Kommunikation

Torsdag 27. oktober sender 'Krejlerkongen' live fra Herlev for at støtte Knæk Cancer-indsamlingen.

I uge 43 er der Knæk Cancer-uge på TV 2, og i år er TV 2 FRI også med.  Lasse Rimmer og 'Krejlerkongen' hjælper med at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse, og det sker torsdag 27. oktober fra klokken 20.40, når 'Krejlerkongen Live - Knæk Cancer Special' tager til Lauritz.com's lokaler i Herlev og sender over to timers direkte tv.

Ud over Lasse Rimmer som auktionarius er holdkaptajnerne i denne særudgave af 'Krejlerkongen' Andreas Bo og Lise Baastrup. De får selskab af blandt andre Rasmus Bjerg og Anne Grethe Bjarup Riis, der dyster i at gætte værdien af forskellige antikviteter og loppefund.

Se trailer for 'Krejlerkongen Live - Knæk Cancer Special' herunder.

Flere af genstandene kommer fra den store Knæk Cancer-auktion, der kører i uge 43 på Lauritz.com til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Cecilie Hother er medvært og vil undersøge historien bag de enkelte genstande på auktionen.

- I 'Krejlerkongen' elsker vi at gætte på, hvad ting koster. Og så fik vi den idé, at vi kunne gætte på værdien af de genstande, som Lauritz.com bortauktionerer til fordel for Knæk Cancer. På den måde kan TV 2 FRI være med til at støtte den gode sag på vores helt egen måde med begejstring og masser af grin, siger TV 2 FRI-redaktør Nicolai Nybo Hansson.

Læs mere om Knæk Cancer på websitet her

Læs om alle ugens Knæk Cancer-programmer her

Billede {0} af {1}