Hvert år sendes især piger fra det danske indvandrermiljø ud af landet på genopdragelse. TV 2 følger i sporet og sender to dokumentarer 6. og 13. november.

En nat i februar 2017 flygter en pige fra en koranskole i det nordlige Somalia. Hun kravler over en mur og presser sig gennem pigtråd, inden hun barfodet og blødende løber mod horisonten. Hun er afkræftet og bange. Men hun kigger sig aldrig tilbage. 

Pigen hedder Jasmin Osman og kommer fra Vejle. Hun skulle netop nu have gået i 2.g. Men inden første skoledag på gymnasiet i 2016 blev hun lokket til udlandet af sine forældre og spærret inde i koranskolen 6.000 kilometer væk.

Dermed kom hun til at dele skæbne med et ukendt antal unge fra det danske indvandrermiljø. 

Hvert år forsvinder især piger fra deres danske omgivelser, når de sendes ud af landet på genopdragelse af forældre, der synes, de opfører sig for meget som danske unge. Ingen ved præcis, hvor mange de er, eller hvor de bliver af. Men eksperter beretter om et stort og voksende problem.

I dokumentarserien 'De forsvundne piger' følger TV 2 i sporet på to af de unge kvinder. De to programmer vises mandag 6. november og mandag 13. november – begge dage klokken 21.05.

Jasmin Osman fra Vejle blev lokket til udlandet af sine forældre og spærret inde i koranskolen 6.000 kilometer væk.

I krig mod genopdragelse
Siden sin dramatiske flugt i februar har Jasmin Osman kæmpet imod religiøs genopdragelse. Hun har fortalt myndigheder i flere lande om forholdene på koranskolen i Somalia, og på den baggrund blev skolen i sommer ransaget og lukket. Ved ransagningen fandt og befriede det lokale politi 18 andre piger bag pigtråden. Alle var angiveligt anbragt på skolen af deres forældre for at blive renset for vestlig livsstil.

Nu tager Jasmin med TV 2 Dokumentar tilbage til skolen og landet, hvor hun oplevede sit livs mareridt. Hun vil afsløre, at genopdragelse af piger fra Vesten er sat i system og betalt af forældre i blandt andet Danmark.

- Det er vigtigt for mig, at seerne ser, hvad der skete, og hvad jeg blev udsat for. Jeg vil fortælle om det for at forhindre, at det samme sker for andre. Folk skal vide, at det her problem er meget større, end det umiddelbart ser ud. Der er så mange liv, der bliver spildt og ødelagt på den måde, siger Jasmin Osman. 

11 år i Irak
Dokumentarseriens anden hovedperson hedder Sara. Da hun gik i niende klasse, blev hun inviteret på ferie hos slægtninge i den kurdiske del af Irak. Men ferien forvandlede sig til fangenskab. I 11 år levede Sara efter eget udsagn med daglige tæsk, overgreb og hårdt fysisk arbejde, som til sidst pressede hende til selvmordets rand.

Da Sara gik i niende klasse, blev hun inviteret på ferie hos slægtninge i den kurdiske del af Irak. Men ferien forvandlede sig til fangenskab. I 11 år levede Sara efter eget udsagn med daglige tæsk, overgreb og hårdt fysisk arbejde, som til sidst pressede hende til selvmordets rand.

- Jeg har grædt rigtig meget. Jeg har haft mareridt. Det hele har kørt mig psykisk ned, fortæller hun. 

Først da Sara blev tvunget til at skulle gifte sig med en irakisk mand i Europa, havde hun held til at flygte. Siden har hun boet på en hemmelig adresse under nyt navn - i skjul for en familie, der truer med at slå hende ihjel. 

Se dæmonerne i øjnene
Ligesom Jasmin vil Sara se fortidens dæmoner i øjnene, og derfor tager hun tilbage til Irak. Ledsaget af bevæbnede livvagter genser hun landsbyen, landbruget og markerne, hvor hun blev tvunget til tungt arbejde i op til 50 graders varme. 

Med sig har hun en dagbog, som hun i hemmelighed skrev i under hele sit fangenskab. Få timers kørsel fra Saras families landbrug driver organisationen Women Empowerment Organisation et hemmeligt krisecenter for kvinder på flugt fra deres egen familie. 

Direktør Suzan Aref fortæller, at hun de seneste år har hjulpet flere danske piger i samme situation som Sara med at flygte. 

- Det er vigtigt for mig, at seerne ser, hvad der skete, og hvad jeg blev udsat for. Jeg vil fortælle om det for at forhindre, at det samme sker for andre. Folk skal vide, at det her problem er meget større, end det umiddelbart ser ud. Der er så mange liv, der bliver spildt og ødelagt på den måde, siger Jasmin Osman.

- Pigerne bliver i en meget tidlig alder sendt til et fremmed land, hvor de skal bo med fremmede mennesker med en helt anderledes mentalitet. De bliver behandlet som slaver her. Det er en stor forbrydelse, men der er ingen, der taler om dem, siger hun. 

Mens Sara var i Irak, fandt hun efter eget udsagn kun hjælp hos sin mor. Moderen forsøgte at beskytte hende og reddede mindst en gang hendes liv. Nu vil hun forsøge at se moderen igen og sige tak. Men moderens helbred svigter, og resten af familien må intet opdage. 

Forsvundne ignoreres
I Danmark skal Udlændingestyrelsen orienteres, hver gang der er mistanke om, at en ung er sendt på genopdragelse. Styrelsen hører højest om en enkelt sag om året, men flere eksperter siger, at problemet i virkeligheden er langt større.

En af dem er Susanne Fabricius. Hun er projektleder hos Etnisk Ung, som driver en kriserådgivning for unge i indvandrerfamilier. De seneste år er der kommet flere og flere opkald om genopdragelsesrejser. 

- Jeg tænker, at der er langt flere derude, end vi hører om. Når man tager i betragtning, hvor omfattende konsekvenser det har for de unge, synes jeg, at det fortjener, at man kigger mere seriøst på det, siger Susanne Fabricius. 

Det blinde øje
Alene sidste år fik Etnisk Ung 100 henvendelser om genopdragelsesrejser. Det var ny rekord. 18 af henvendelserne kom direkte fra unge, der blev holdt fanget i udlandet af deres egne familier. 

Halima El Abassi er ph.d.-stipendiat ved Høgskolen i Oslo og Akershus. Hun forsker i blandt andet genopdragelsesrejser og mener, at de danske myndigheder i årevis har vendt det blinde øje til, når unge med anden etnisk baggrund er forsvundet. 

- Det, der sker, når en ung forsvinder, det er, at man konstaterer, at nu er han eller hun ikke dukket op i klassen. Og så sker der reelt ikke mere. Det er, som om man tænker, at sådan er det bare i den kultur. De har det med at forsvinde ind imellem. Der har været berøringsangst og laden stå til i mange år, og det ser vi konsekvenserne af i dag. Vi har nogle unge, som har været afsted i syv, otte, ti, femten år og kommer tilbage og faktisk fuldstændig har fået smadret deres liv, siger hun.