TV 2 dækker Folketingets åbning

30. september 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Direkte transmission fra Folketingets åbning tirsdag 6. oktober - og statsministeren i krydsild.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tirsdag 6. oktober åbningstalen, når Folketinget tager hul på det nye folketingsår.

Når Folketinget tirsdag 6. oktober indleder det nye folketingsår, bringer TV 2 som sædvanlig dansker-ne med ind på første parket.

TV 2 sender direkte fra klokken 11.30, herunder også selve statsminister Lars Løkke Rasmussens første åbningstale, som aflægges under overvæ-relse af bl.a. medlemmer af kongehuset.

Umiddelbart efter 22-NYHEDERNE, der denne tirsdag er lidt kortere end sædvanligt, har TV 2 Lars Løkke Rasmussen i krydsild klokken 22.10.

Folketingets åbning dækkes også i dagens nyhedsudsendelser samt i programmet "Tirsdagsanalysen" klokken 20.00 på TV 2 NEWS. Her debatteres åbningstalen af de politiske kommentatorer og iagttagere Peter Mogensen og Michael Kristiansen - under ledelse af vært Lotte Mejlhede.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}