TV 2 BUSINESS er i luften

TV 2 BUSINESS kan ses på en dedikeret ny app til iPhone og iPad, på tv2business.dk samt på fladskærme via Chromecast eller AirPlay. (Screenshot fra tv2business.dk)

TV 2 BUSINESS kan ses på en dedikeret ny app til iPhone og iPad, på tv2business.dk samt på fladskærme via Chromecast eller AirPlay. (Screenshot fra tv2business.dk)

17. maj 2016;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2s nye digitale kanal tog hul på erhvervsdækningen tirsdag morgen kl. 6.00. Brugerne kan få adgang til TV 2 BUSINESS på tv2business.dk.

Tirsdag 17. maj kl. 6.00 blev der sagt godmorgen og velkommen til TV 2s nye digitale business-kanal. Den digitale kanal, der er den første af sin slags i TV 2-familien, kan fra i dag tilgås via tv2business.dk, og kanalen sælges sammen med TV 2 NEWS for 49 kr. pr. måned - første måned er gratis.

- Det er en stor dag, som vi har glædet os meget til. Med TV 2 BUSINESS løfter vi erhvervsdækningen i Danmark med et skarpt, digitalt tv-produkt, der er skabt til de mobile platforme. Vores ambition er, at TV 2 BUSINESS får samme betydning for erhvervslivet og de erhvervsinteresserede, som TV 2 NEWS har for Christiansborg og dem, der følger med i dansk politik. Vi vil gøre meget ud af at præsentere de mennesker, der står bag alle tallene i erhvervslivet, og vi vil lave både konstruktiv og kritisk business-journalistik i den velkendte TV 2-kvalitet, siger Jacob Nybroe, nyhedschef på TV 2 og ansvarlig for TV 2 BUSINESS.

Se interviewet med Jacob Nybroe og TV 2s digitale direktør Anders Blauenfeldt på TV 2 BUSINESS her.

Læs også: TV 2 i luften med ny digital business-kanal

Bliv opdateret, når det passer dig
TV 2 BUSINESS sender løbende nyhedsopdateringer, der også til enhver tid kan ses on demand og indslag for indslag. Der er samtidig en række længere magasinprogrammer der kan ses on demand, når det passer brugerne. På TV 2 NEWS, som man får med i købet af TV 2 BUSINESS, får brugerne breaking news, løbende nyhedsopdateringer, analyser og perspektiv sammen med en række magasiner om bl.a. medier, videnskab og kultur.

TV 2 BUSINESS og TV 2 NEWS kan ses i udlandet og har en særlig radiofunktion, så man kan høre TV 2 BUSINESS og TV 2 NEWS, mens man laver andre ting.

Det får man med TV 2 BUSINESS

Nyheder live og on demand fra TV 2 BUSINESS og TV 2 NEWSRadiofunktionAdgang i udlandetDedikeret app og web til mobile enheder

Sådan ser man TV 2 BUSINESS

På iPhone og iPad med den nye TV 2 BUSINESS-app, der findes i App StorePå tv2business.dk på pc og med Android-baserede smartphones og tabletsPå fladskærme via Chromecast eller AirPlay

TV 2 PLAY-abonnenter, som har købt Hele Pakken, får adgang til TV 2 BUSINESS uden ekstra betaling.

Sådan kommer man i gang

Læs mere og kom i gang med TV 2 BUSINESS på tv2business.dk


Læs også: TV 2 klar med ny digital kanal

Billede {0} af {1}