TV 2 afslører nominerede til DMA Publikumsprisen

11. oktober 2013;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 løfter nu endelig sløret for de fem nominerede til den eftertragtede publikumspris, der uddeles til Danish Music Awards 9. november i Forum.

De nominerede til de mange priser ved årets Danish Music Awards er allerede afsløret – med undtagelse af den eftertragtede Publikumspris. Men nu kan TV 2 endelig løfte sløret for, hvem der er i spil til at vinde publikums gunst i 2013. Fælles for de fem nominerede til Publikumsprisen er, at de alle i løbet af det forgangne år har markeret sig på den danske musikscene.

De nominerede til årets Publikumspris er:

L.O.C
Stem og læs mere her
Nephew
Stem og læs mere her
Nik & Jay
Stem og læs mere her
Tina Dickow
Stem og læs mere her
Mads Langer
Stem og læs mere her

Find og læs mere om alle de nominerede til DMA her

Danskerne bestemmer suverænt
I modsætning til de andre priser, der uddeles ved den storslåede DMA-fest i Forum 9. november, som sendes live på TV 2, så er det danskerne, der suverænt bestemmer, hvem der vinder Publikumsprisen. Ligesom sidste år afvikles afstemningen om årets Publikumspris i et eksklusivt DMA-univers på Facebook, hvor alle har mulighed for at afgive deres stemme frem til fredag 8. november kl. 16.00.

- DMA hylder dansk musik og danske kunstnere med et brag af en fest, og den fest vil vi gerne invitere danskerne med til. Derfor sender vi også hele showet live på TV 2, så alle har mulighed for at være med, og giver samtidig folk ude i stuerne en unik mulighed for at bestemme, hvilket dansk musiknavn der har gjort sig fortjent til Publikumsprisen 2013, siger underholdningschef på TV 2, Gitte Madsen.

Ud over at stemme på sin favoritkunstner kan brugerne på Facebook også hjælpe de nominerede frem mod podiet ved at skaffe endnu flere stemmer til dem via deres egen Facebookprofil. De fans, der høster flest stemmer til deres kunstner, deltager samtidig i opløbet om prisen Årets Fan Award 2013.

Mød kunstnerne online
Hele 26 forskellige danske musiknavne har i år fundet vej til nomineringspodiet ved DMA 2013 og dyster alle om musikbranchens ældste og mest prestigefyldte priser. Fra fredag 11. oktober og ugerne frem til Danish Music Awards 9. november vil mange af de nominerede og optrædende kunstnere på skift overtage DMAs Instagram-profil (DMA_TV2), hvor de giver deres mange fans et eksklusivt indblik bag om kulissen. Den første kunstner, de danske fans vil kunne møde på Instagram fra fredag 11. oktober, er TopGunn. Ud over TopGunn vil danskerne blandt andet også kunne opleve Shaka Loveless, Volbeat og Burhan G på DMAs Instagramprofil.

Danish Music Awards 2013 afholdes i samarbejde mellem TV 2, IFPI og Koda i Forum i København lørdag 9. november. Showet sendes live på TV 2 fra kl. 20.00. Billetter til showet kan købes via billetlugen.dk. Du kan læse meget mere på facebook.com/dma.tv2, ligesom du selv kan deltage i snakken på de sociale medier ved at benytte #DMA13.

Følg DMA på Facebook her
Følg DMA på Instragram her

 

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}