Top Charlie i PARKEN Ekstra

28. juni 2011;
Af: TV 2 Kommunikation

Flere numre fra det store dansktopshow i PARKEN kan ses på TV 2 Charlie lørdag 2. juli.

Seerne kan glæde sig til Johnny Reimar og Dorthe Kollos uforglemmelige duet "To på en kvist". (Fotos: Per Arnesen / TV 2)


I slutningen af maj stillede 274.000 danskere ind på TV 2 Charlie for at se det storslåede dansktopshow ”Top Charlie i PARKEN”, og programmet blev dermed den mest sete egenproduktion nogensinde på kanalen.

Men festen slutter ikke her. For showet, der foregik i PARKEN 14. maj, fører nu til endnu et nyt program på TV 2 Charlie med populære hits med de største dansktop-navne.

Programmet har fået titlen "Top Charlie i PARKEN Ekstra" og indeholder alle de øvrige optrædener fra det fantastiske show, som ikke blev vist i det første program.

Gruppen Kandis giver nogle af dens populære numre i "Top Charlie i PARKEN".


Showets vært, Keld Heick, hylder sammen med Anne Herdorf diskokongen Tommy Seebach, når de sammen synger "Disco Tango".

Seerne kan også glæde sig til et herligt gensyn med Johnny Reimar og Dorthe Kollos uforglemmelige duet "To på en kvist".

Ekstraprogrammet byder også på populære numre med Kandis, Kirsten & Søren, Jacob Haugaard, Susanne Lana, Torben Lendager og Bjørn Tidmand.

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}