Tilfredsstillende kvartalsresultat på TV 2

28. oktober 2014;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2s kvartalsrapport viser et overskud på 202 mio. kr. i de første ni måneder af 2014.

Fra Midtergangen på TV 2s hovedkontor på Kvægtorvet i Odense. (Foto: Ebbe Rosendahl / TV 2)

De første tre kvartaler i 2014 viser et resultat før skat på 202 mio. kr. I samme periode sidste år var resultatet før skat på 164 mio. kr., og i 3. kvartal 2014 isoleret set er resultatet før skat 63 mio. kr. mod 53 mio. kr. i 2013.

Omsætningen på 1.854 mio. kr. er i de tre kvartaler steget 6 procent, hvilket svarer til 108 mio. kr. Reklameomsætningen på 883 mio. kr. er steget med 6 mio. kr. svarende til 1 procent, og alene i 3. kvartal er stigningen på 8 procent mod et fald på 2 procent i 1. halvår 2014. Abonnementsomsætningen på 920 mio. kr. er steget 11 procent – dette svarer til 94 mio. kr. og kommer primært fra TV 2 FRI og TV 2 PLAY.
 
Driftsomkostninger, afskrivninger og finansposter udgør 1.652 mio. kr. og er øget med 70 mio. kr. i forhold til samme periode 2013. I modsætning til sidste år indgår en fuld periodes omkostninger til TV 2 FRI, og der er øgede omkostninger til sportsproduktioner.

TV 2-familiens seerandel er i seeruniverset 20-60 år på 35,2 procent i de første ni måneder af 2014 – en stigning på 0,5 procentpoint i forhold til 2013. Stigningen skyldes en forbedring af seerandelen på hovedkanalen fra 23,3 procent til 24,2 procent. I 3. kvartal er TV 2-familiens seerandel på niveau med 2013.

TV 2 fastholder forventningerne til 2014.

--------------

Læs hele kvartalsrapporten her.

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}