Tæt på "Anden" - før showet

29. august 2012;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 har fulgt Anders Matthesen under hans arbejde med det længe ventede show "Anders".

Seerne er med helt tæt på, når Anders Matthesen forbereder sit nye one-man show "Anders". Her i selskab med Thomas Hartmann. (Fotos: Danish Documentary Production / TV 2)


En af Danmarks bedste og mest anmelderroste komikere, Anders "Anden" Matthesen, skal i efteråret rejse landet tyndt med sit one-man-show "Anders".

I programmet "Anders - før showet", som TV 2 sender tirsdag 4. september, kan seerne komme helt tæt på "Anden"s forberedelser til det store show.

I sin forberedelse til showet har "Anden" nemlig ladet filminstruktøren Pernille Rose Grønkjær komme tæt på sig, når han udvikler sit nye materiale. Seerne er med, når tvivlen sniger sig ind på komikeren, når han vil gøre sit bedste.


Seerne oplever også trykket fra den hæsblæsende pressemaskine, som trækker i ham fra alle sider, når han nu er kongen af stand-up.

Og vi er også med der, hvor stress og kreativ iver tørner sammen i bestræbelserne på at nå det bedste resultat for det, der måske kan blive årets bedste comedyshow.

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}