Spiegelhauer fortsætter jagten på fupforeninger

Morten Spiegelhauer fortsætter optrevlingen af Foreningen for Danske Kræftramte Børn, som 'Operation X' tidligere på året afslørede i omfattende indsamlingsfup for millioner af kroner. (Foto: Miklos Szabo/TV 2).

Morten Spiegelhauer fortsætter optrevlingen af Foreningen for Danske Kræftramte Børn, som 'Operation X' tidligere på året afslørede i omfattende indsamlingsfup for millioner af kroner. (Foto: Miklos Szabo/TV 2).

22. november 2017;
Af: TV 2 Kommunikation

I ’Operation X’ tirsdag 28. november stilles en ny, central mand til ansvar for sin rolle i indsamlingsfup.

Morten Spiegelhauer fortsætter optrevlingen af Foreningen for Danske Kræftramte Børn, som 'Operation X' tidligere på året afslørede i omfattende indsamlingsfup for millioner af kroner. 

Det sker i programmet 'Operation X: Kræftbørn misbrugt til indsamlingsfup 2', som vises på TV 2 og TV 2 PLAY tirsdag 28. november klokken 20.00.

Politiet har efterforsket foreningen for bedrageri i snart et år, og den foreløbige efterforskning viser, at de mange indsamlede penge ikke er blevet brugt til gavn og glæde for kræftsyge børn, men i stedet forbrugt af bagmændene. Der er også rejst flere sigtelser i sagen. 

Kortene på bordet
Der er dog én mand, som er uden for politiets søgelys, men som nu bliver beskyldt for at have spillet en helt central rolle i det omfattende fup med indsamlinger til syge børn. 

'Operation X' er blevet ledt på sporet af denne mand af én, der selv har været dybt involveret i indsamlingen, og som nu gerne vil stå frem og lægge kortene på bordet.

- Jeg står frem for at forklare min side af historien, så folk kan høre, at det ikke var mig, der sad og skummede fløden, siger Kodjo Yacobi, der var direktør i et af de spanske call-centre, som stod for indsamlingen af penge til Foreningen for Danske Kræftramte Børn.

Jagten på den centrale mand
Ifølge Kodjo Yacobi er hjernen bag foreningen og indsamlingen en dansk mand, der på papiret ikke kan forbindes til hverken foreningen eller call-centrene, men som Kodjo Yacobi siger, i virkeligheden har styret det hele.

- Det er ham, der bestemmer alt. Kan du følge mig? Han er bossen. Efter min opfattelse så er han hjernen bag det hele. 

Følg Morten Spiegelhauer i jagten på den centrale mand og hør, hvordan han forklarer sig, når Morten Spiegelhauer stiller ham til ansvar for hans rolle i Foreningen For Danske Kræftramte Børn.

Billede {0} af {1}