Sebastian og Pernille: Stor oplevelse og kanonskægt

25. november 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Sebastian Aagaard-Williams og Pernille Kaae Høier er virkelighedens "Jesus & Josefine", og de har kun gode ting at sige om deres medvirken i familiejulekalenderen.

Virkelighedens ”Jesus & Josefine” hedder Sebastian Aagaard-Williams og Pernille Kaae Høier, og de har kun gode ting at sige om deres medvirken i familiejulekalenderen.

Årets familiejulekalender fra TV 2 er et gensyn med den meget roste "Jesus & Josefine", som bringer både magi, action, spænding, humor og eventyr hjem i de julepyntede stuer. Julekalenderens hovedpersoner er den 12-årige Josefine, som har fødselsdag 24. december og derfor vil flytte julen, og en 13-årig udgave af Jesus, der render rundt med sine venner i landsbyen og ikke aner hvilke store planer, der er med ham.

Virkelighedens ”Jesus & Josefine” hedder Sebastian Aagaard-Williams og Pernille Kaae Høier, og de har kun gode ting at sige om deres medvirken i familiejulekalenderen.

Hvad har din medvirken i ”Jesus & Josefine” betydet?

Pernille: Det var en kæmpe oplevelse og en stor omvæltning fra at gå i skole. Jeg fik en masse skuespilerfaring og lærte en masse af de skuespillere, jeg spillede sammen med – og det gjorde bestemt ikke min lyst og drøm om at spille skuespil mindre. Det kom også til at betyde, at jeg gik fra at være anonym til at blive stoppet på gaden – hvilket er det mærkeligste og den største omvæltning – men generelt er det et rigtig dejligt minde og en sjov tid at huske tilbage på.

Sebastian: For det første var det kanonskægt at være med, og jeg tror, det har været med til at åbne nogle døre. Jeg har i hvert fald fået mulighed for at spille teater – først på Nørrebro Teater med ”Junglebogen” og nu ”Skatteøen” på Folketeatret i København. Derudover har julekalenderen knyttet nogle gode venskaber.

Hvad laver du i dag?

Pernille: I dag går jeg i 2 g på Aurehøj Gymnasium. Jeg har ikke spillet så meget skuespil, som jeg gerne ville, men det har nok været godt for mig at fokusere lidt på skolen. Det er dog blevet til filmen ”Oskar & Josefine” og mindre roller i nogle serier og kortfilm.

Sebastian: Lige nu spiller jeg med i ”Skatteøen”, som vi også skal på turné med. Ellers vil jeg gerne ud at rejse nogle måneder til USA, hvor min far kommer derfra.

Hvordan skal du holde jul i år?

Pernille: Jeg skal holde jul med min mors side af familien. Det er en stor familie med masser af børn, så det bliver på deres præmisser med besøg af julemanden og gaveåbnig før middagen – hvilket passer mig vældigt godt.

Sebastian: Sammen med min mor, far og to søskende. Det er en meget traditionel jul på en utraditionel måde – forstået på den måde, at vi både holder en dansk og en amerikansk jul. 24. december er det med and og flæskesteg, og 25. december er det med amerikansk morgenbord med pandekager, french toast og så videre.

Læs mere om "Jesus & Josefine" her.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}